Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge til ortopædkirurgi ved rygsektoren på Ortopædkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Ved rygsektoren er en stilling som afdelingslæge ledig til besættelse pr. 1. maj 2018 eller snarest derefter.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du som afdelingslæge i ortopædkirurgi får mulighed for at deltage i rygsektorens lands-/landsdelsfunktioner og ekspertområder, som omfatter spinal traumatologi, deformitetskirurgi hos børn og voksne, spondylodese- og discusprotesekirurgi, kirurgisk behandling af columnametastaser samt primære tumorer og infektioner.

Det forventes, at den, der ansættes i stillingen, har gode samarbejdsevner, vil deltage i undervisning og uddannelse af medicinstuderende samt medvirke til at fremme den videnskabelige aktivitet i sektoren.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i ortopædisk kirurgi. I bedømmelsen af ansøgeren vil der blive lagt vægt på relevant erfaring, teoretisk videreuddannelse og dokumenteret videnskabelig aktivitet. Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren har erfaring som formidler og underviser, har gode samarbejdsevner og bidrager til et udviklende og godt arbejdsmiljø.

Såfremt ansøger har en tilstrækkelig kompetence, er der mulighed for at indgå i afdelingens rygvagt eller alternativt i afdelingens traumevagt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og en tilfredsstillende børneattest.

Yderligere oplysninger om stillingen samt funktionsbeskrivelse kan indhentes hos sektorchef, professor, overlæge, dr. med. Cody Bünger, tlf. 7846 4111 / 4035 6947, eller overlæge, dr. med. Ebbe Stender Hansen, tlf. 2144 3474.

Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at man dokumenterer kompetencer inden for den medicinske ekspert, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel. Skema til faglig bedømmelse kan hentes her.

CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag bedes sendt med ansøgningen. Ansøgningen stiles til ledende overlæge Sten Larsen og sendes via nedenstående link.

Ansøgningsfrist 20. april 2018, ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 17, 2018.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her