Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge til spændende stilling på Ambulatorium for spæd- og småbørn, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Om Ambulatoriet for spæd- og småbørn, B290

Ambulatoriet varetager undersøgelse og behandling af 0-3 -årige psykisk syge børn samt en forebyggende indsats overfor 0-2 -årige børn af forældre med psykiatrisk sygdom. Den forebyggende indsats startes allerede i graviditeten.

Ambulatoriet består af et dagafsnit til udredning og behandling af 5 spæd- og småbørn, ambulant udredning og behandling af børn 0-3 år med spiseforstyrrelse, ambulant udredning af børn med neuropsykiatriske vanskeligheder samt et ambulatorium med udgående, forebyggende og behandlende funktion i hjemmene, til børn af forældre med psykiatrisk sygdom.

Børn i dagafsnittet udredes og behandles for svære reguleringsforstyrrelser inkl. spiseforstyrrelse, neuropsykiatriske forstyrrelser, samt relationsforstyrrelser. Familier er indlagt i dagafsnittet fra 4 uger til flere måneder.

Personalegruppen er tværfaglig og består af sygeplejersker, specialsygeplejersker, pædagoger, psykologer og specialpsykologer, h-læge og speciallæger og en socialrådgiver samt et sekretariat. Det tætte tværfaglige samarbejde sker i teams af 2 kliniske kontaktpersoner. Det er altid en sygeplejerske og en tværfaglig behandler, som samarbejder kontinuerligt med familien.

I ambulatoriet arbejder vi aktivt med forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier. Vi vægter det tværfaglige samarbejde meget højt, både ift. det enkelte barn/familien og ift. struktur og organisering af opgaver i afsnittet.

Vi arbejder med udvikling og sikring af et godt arbejdsmiljø.

Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Arbejdsopgaverne veksler mellem udredning og behandling af børn 0-3 år med komplekse småbørnspsykiatriske vanskeligheder. Herunder beskrivelse af relation og samspil med forældrene.

Vi udreder og diagnosticere både i hht. D-C 0-5 og ICD 10.

En stor del af arbejdet i B290 omfatter behandlingsopgaver. Der kan spænde fra konkret vejledning til kortere terapeutiske forløb med forældrene ift. forståelse af barnets vanskeligheder/forældrerollen.

Forældrene er aktive samarbejdspartnere og behandlingen af børnene foregår altid via forældrene.

Den teoretiske ramme for behandling i B290 baseres på en psykodynamisk forståelse af barnet, udvikling af psykopatologi og betydningen af relationen til forælderen.

Vi forventer
Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, eventuelt speciallæge i pædiatri eller almen medicin.

Du har et fagligt engagement og relevante kvalifikationer, samt gode samarbejdsevner og interesse for videreudviklingen af en tidssvarende børne- og ungdomspsykiatri.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og er til besættelse pr. 1. marts 2021 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.

Ansøgningsprocedure
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Helle Roesbjerg på 24 65 90 87 eller afsnitsledende overlæge Anne Ulbæk på 24 83 33 15.

Ansøgningsfristen er den 17. januar 2021.
Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer mm sendes via linket andet sted på sitet.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansættelsessamtaler vil foregå i uge 4.
Send gerne ansøgningen før fristen, da vi indkalder til samtaler løbende.

Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
BUC varetager udredning og behandling af psykisk syge børn og unge i alderen 0-17 år fra hele Region Hovedstaden. Centret har basisfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner. Der er ca. 650 ansatte, 79 døgnpladser og ca. 5000 nye henvisninger årligt. Centret er opdelt i 3 afdelinger: Bispebjerg, Glostrup og Hillerød. Læs mere om centret på buc-regionh.dk.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.