Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge ved Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers


Afdelingslæge ved Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers

Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers, søger en speciallæge (afdelingslæge) i klinisk biokemi med ansættelse d. 1. januar 2021, eller efter aftale.

Regionshospitalet Randers er et spændende akuthospital med en stor fælles akut modtageenhed. Hospitalet har fokus på kvalitet i patientbehandlingen, forskning og innovation samt et godt og udviklende arbejdsmiljø.

Vi søger en speciallæge, der brænder for klinisk biokemi og som har lyst til at være med til at udvikle afdelingen. I 2020 har afdelingen implementeret nyt Atellica udstyr til kemi og immunkemi og vi står desuden overfor at skulle implementere nyt apparatur til hæmatologi.
Du vil blive en del at afdelingens driftsledelse og du vil få det lægefaglige ansvar i samarbejde med afdelingens lægefaglig konsulent. Den ledende overlægestilling er for øjeblikket vakant, hvilket er årsagen til, at afdelingen har indgået en lægefaglig konsulentaftale.

Udover den lægefaglige konsulent vil du skulle arbejde tæt sammen med den øvrige driftsledelse, som består af 3 afdelingsbioanalytikere, 2 biokemikere, IT-bioanalytiker, kvalitetskoordinator, underviser og den ledende bioanalytiker.

Blodprøver og Biokemi er en velfungerende afdeling med højt aktivitetsniveau og ISO akkrediteret siden 2004. Den samlede analyseproduktion er på ca. 5 mill. analysesvar om året og den samlede stab er på ca. 80 ansatte. Afdelingen servicerer de kliniske afdelinger på Regionshospitalet Randers og områdets praktiserende læger. Det drejer sig om et bredt analyserepertoire på hovedfunktionsniveau og derudover en række specialanalyser specielt inden for det gastrointestinale område. Afdelingen varetager laboratoriefunktionen for Region Midt inden for tarmkræftscreening. Derudover har afdelingen blodbanksfunktion med donortapning på Sundhedscenteret i Grenå og Sundhedshuset Thors Bakke i Randers samt blodprøvetagning på 6 geografiske lokaliteter.

Afdelingen har et tæt og velfungerende samarbejde med laboratoriets brugere. Samarbejdet prioriteres højt og udmøntes i jævnlige dialogmøder med de kliniske afdelinger. Som følge af samarbejdet opstår der jævnligt nye udviklingsprojekter direkte koblet til den kliniske anvendelse af laboratoriets ydelser og knowhow. Samarbejdet med praksis og Laboratorie Konsulent Ordningen er et andet højt prioriteret område.

Arbejdsopgaverne:

  • Lægefagligt ansvar for laboratoriets drift og kvalitetsudvikling inden for aftalte specificerede områder
  • Indgå i og tage initiativer til at styrke samarbejdet med laboratoriets brugere og samarbejdsparterne
  • Lægefaglig rådgivning til laboratoriets brugere
  • Deltage i undervisning af personalet og tage initiativer hertil
  • Deltage i relevant mødeaktivitet såvel internt som eksternt

Vi forventer, at du:
  • Er speciallæge i klinisk biokemi
  • Har bred erfaring i klinisk biokemisk drift og udvikling
  • Kan koordinere og uddelegere opgaver
  • Er kvalitetsbevidst
  • Er udadvendt, motiverende og kan lide at arbejde i teams
  • Har lyst til og erfaring med undervisningsopgaver
  • Er god til kommunikation og formidling
  • Kan tænke i helheder

Sammen med ansøgningen fremsendes curriculum vitae med oplysninger om uddannelse, ansættelser, videnskabelig aktivitet, undervisningsaktivitet, ledelseserfaring samt en publikationsliste.

Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder: medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, leder/administrator, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.

En nærmere beskrivelse heraf findes på Region Midtjyllands hjemmeside under "Ansættelse af speciallæger i Region Midtjylland" og hvorfra retningslinjer og skema kan downloades, idet skemaet bedes forud udfyldt og medsendt ansøgningen.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Stillingen er vagtfri.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende bioanalytiker Jette Krüger Jensen, tlf. 2372 2259 eller lægefaglig direktør Lone Winther Jensen, tlf. 4027 8297.


Ansøgningsfrist senest d. 19/10 2020.
Ansøgningerne vil blive bedømt i forhold til de 7 lægeroller.

Ansøgningen skal sendes via link: "Søg job/Send ansøgning"

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.