Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingslæge/overlæge i Intern Medicin: lungemedicin til Medicinsk Afdeling i Glostrup, uddannelsesansvarlig

Vi har nu mulighed for at tilbyde en spændende speciallægestilling i intern medicin: lungemedicin pr. 1. juni, eller efter nærmere aftale, med fokus på uddannelse og faglig udvikling. Den konkrete tilrettelæggelse aftales ved ansættelsen, og også for yngre speciallæger vil der være mulighed for en personlig udviklingsplan med evt. subspecialisering samt uddannelses- og ledelsesmæssig kompetenceudvikling.

Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling i Glostrup hører administrativt til under Amager og Hvidovre Hospital og varetager det medicinske område i Planområde Syd sammen med de øvrige medicinske afdelinger under Amager og Hvidovre Hospital. Der er i de kommende år stort fokus på at udvikle en fremtidssikret, effektiv og patientfokuseret behandling af hospitalets 547.000 borgere. Vi modtager patienter med medicinske sygdomme inden for specialerne kardiologi, lungesygdomme, endokrinologi, geriatri samt anden bred intern medicin.

Afdelingen driver en større akutklinik og har tilhørende skadeklinik og lægevagt. Du kan finde flere oplysninger om afdeling på vores hjemmeside:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/uf/medicinsk-afdeling

Afdelingen er velorganiseret med en engageret stab af medarbejdere og ledere bestående af 22 overlæger, 1 professor, 30+ yngre læger, 7 afdelingssygeplejersker, 170 plejepersonaler, en ledende sekretær og 26 lægesekretærer. Afdelingen har 3 sektionsledelser, 7 afsnitsledelser og overlappende samarbejdsflader på tværs af hospitaler og matrikler. Afdelingens lønbudget er på 150 mio. kr. Afdelingen har et nært samarbejde med de øvrige kliniske afdelinger på matriklen i Glostrup samt Amager og Hvidovre. Der er et særlig tæt samarbejde mellem de medicinske afdelinger i Planområde Syd (Amager og Hvidovre Hospital).

Medicinsk Afdeling i Glostrup er lokalhospital for borgere fra Albertslund, Glostrup, Høje-Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner, i alt ca. 140.000 indbyggere, og behandler patienter med såvel akutte medicinske sygdomme som de store kroniske medicinske folkesygdomme. Hospitalet har en akutklinik, 79 sengepladser med årligt ca. 10.000 indlæggelser og 24.000 ambulante besøg, samt 53.000 skade- og vagtlægebesøg.

Det lungemedicinske ambulatorie varetager et bredt spektrum af patienter med lungesygdomme. Der er netop anskaffet nyt ultralydsudstyr med fokus på at øge kompetenceniveauerne indenfor lungemedicinsk ultralyd. Det ambulante område består af et lungemedicinsk specialambulatorium, og vi råder over eget respirationsfysiologisk udstyr. Vi tilbyder KOL-rehabilitering og har udgående ilt-sygeplejersker. I direkte forlængelse af lungeambulatoriet er der et sengeafsnit, hvortil de lungemedicinske senge også hører under. Sengeafsnittet ligger i nær relation med tæt samarbejde til Intensiv Terapi Afsnit, Dansk Center for Søvnmedicin og Respirationscenter Øst er også beliggende på matriklen.

Afdelingen har 3 uddannelsesansvarlige overlæger, 5 uddannelseskoordinerende læger, 30+ uddannelsessøgende læger, og prioriterer uddannelse meget højt. Der er daglig undervisning, ugentlige masterclasses, interne og eksterne kurser i bl.a. thorakal og abdominal ultralyd, temaeftermiddage m.fl. Afdelingen har desuden en professor i kardiologi, flere forskningsaktive speciallæger, og 3 færdiggjorte ph.d.-forløb indenfor de sidste 2 år.

Din hverdag
På Medicinsk afdeling bliver du en del af en lægegruppe på 22 speciallæger, 1 professor og 30+ uddannelsessøgende læger. På Dansk Center for Søvnmedicin bliver du en del af en tværfaglig gruppe der omfatter læger (neurologi, fysiologi, lungemedicin), sygeplejerske, neurofysiologiassistenter, ingeniører, sekretærer. Afdelingen har præ- og postgraduat uddannelsesfunktion.

Du skal

  • være speciallæge i intern medicin: lungemedicin eller andet grenspeciale
  • kunne varetage specialiserede og almene lungemedicinske opgaver og vil være med til at videreudvikle området inden for de interesseområder og kompetencer, du er i besiddelse af
  • kunne indgå på linje med afdelingens øvrige speciallæger som rollemodel
  • kunne vægte uddannelse af alt personale højt
  • kunne understøtte en kultur, hvor der lægges vægt på et godt arbejdsmiljø
  • have gode kommunikative egenskaber og kan samarbejde tværfagligt.
Vi tilbyder dig

  • Et velfungerende samarbejde på tværs af Medicinsk Afdeling og samarbejdspartnere
  • Godt tværfagligt samarbejde på begge afdelinger og et stærkt fagligt miljø
  • Fokus på dine udviklingsmuligheder og indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen
  • Mulighed for deltagelse i såvel metodeudvikling, implementering af nye teknologier og behandlingsprincipper
  • Gode forsknings- og undervisningsmuligheder.
Dit arbejdsområde
På Medicinsk Afdeling vil arbejdsområdet være varetagelse af lungemedicinsk ambulatorie, stuegangstjeneste på et delt lungemedicinsk sengeafsnit med et engageret plejepersonale. Der er gode muligheder for indflydelse på videreudvikling af området, afdelingen har fokus på forskning, udvikling, uddannelse, kvalitet og forskning.

Desuden skal du indgå i bagvagtslaget med 11-skiftet vagt med rådighedstjeneste fra egen bolig/stuegangstjeneste i weekend. Arbejdsmiljøet er i fokus på afdelingen. Vagtholdet består af 1 forvagt, 2 mellemvagter og 2 bagvagter. Der er mulighed for indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen.

Forskning
Der vil blive set positivt på forskningsønsker og ønske om deltagelse i forskning, metode- og kvalitetsudvikling.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen vil finde sted i henhold til de mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger indgåede aftaler.

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation, curriculum vitae samt publikationsliste. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Sheraz Butt, sheraz.butt@regionh.dk, tlf. 22 99 42 37.

Ansøgningsfrist
Ansøgning, CV og evt. bilag sendes via linket her på siden senest d. 24.02.21, kl. 12.00. Samtaler forventes afholdt ultimo februar eller primo marts.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.