Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder

Kan du stå i spidsen for faglig udvikling i en stor afdeling? Kan du skabe gode relationer, og vil du sammen med andre sikre gode indsatser og forløb med borgerne i centrum? Så er du måske vores næste afdelingsleder for Familieafdelingen i Børn & Unge, Viborg Kommune.
 
Som afdelingsleder i Familieafdelingen arbejder du loyalt for at sikre de bedst mulige tilbud til udsatte familier, børn og unge i Viborg Kommune, så de på sigt bliver så selvhjulpne som muligt. I dette arbejde er det afgørende, at du samskaber med andre og er insisterende på de produktive relationer.
 
En af dine vigtigste opgaver er at varetage den overordnede samlede ledelse af Familieafdelingen, herunder at være leder for afdelingens fire teamledere og tegne afdelingens profil både indadtil og udadtil.
 
En anden stor og vigtig opgave i årene fremover er, at du sammen med ledere og medarbejdere i både Familie & Rådgivning, Dagtilbud og Skole igangsætter og sikrer implementering af ”Forskellige i Fællesskab”, som er vores vej til at omsætte Viborg Kommunes styringsmodel Sammenhængsmodellen.
   
Forskellige i Fællesskab
Som led i arbejdet med ”Forskellige i Fællesskab” skal du også indgå i ledelsen af en række spændende udviklingstiltag. Et af dem bliver at udvikle opgaver og samarbejder, så Børn & Unges konkrete mål bliver indfriet. Samtidig vil sikker drift og økonomistyring være en selvfølge og forudsætning for udviklingen.
 
Som afdelingsleder for Familieafdelingen refererer du til Familie- og Rådgivningschef, Mette Kierkgaard. Du kommer til at indgå i en ledergruppe med de øvrige seks afdelingsledere i Familie og Rådgivning; Sundhedsplejen, Tandplejen, PPL, Familiecenter Viborg, Nørresø Huset samt Børn & Unge Handicap.
 
Om dig
Vi forventer, at du har bred erfaring med børne- og ungeområdet og indsigt i Familieafdelingens kerneopgaver.
  

  • Du har solid erfaring som leder – gerne i en politisk styret organisation med ledelse af ledere.
  • Vi forventer, at du har en lederuddannelse eller er godt i gang med at tage en.
  • Du har et godt overblik og prioriterer at være en synlig leder.
  • Du er god til at lede værdibaseret og kan sætte en tydelig retning.
  • Derudover har du en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Det er ikke så vigtigt hvilken uddannelse, men at du kan sætte din uddannelsesbaggrund i spil i forhold til opgaven som afdelingsleder for Familieafdelingen.
  • Vi forventer, at du er god til at kommunikere tydeligt og strategisk.
  • Du har en inddragende tilgang, samtidig med at du kan prioritere og træffe beslutninger, når det er nødvendigt.
 
Om arbejdspladsen
Familieafdelingen er kendetegnet ved både mangfoldighed og specialisering hos engagerede og dygtige medarbejdere. Medarbejderne består hovedsageligt af socialrådgivere og socialformidlere og tæller i alt ca. 70 medarbejdere. Faggrupperne er organiseret i fire faglige teams med hver deres teamleder, som har det daglige ledelsesansvar for medarbejderne.
 
Du kommer til en organisation, hvor fundamentet for at lykkes er til stede.
  • Vi har lyst, vilje og evne til tværgående samarbejde.
  • Vi er ambitiøse og engagerede, og der er ikke langt fra top til bund i organisationen.
  • Vores samarbejdskultur er kendetegnet ved en uformel omgangstone, arbejdsglæde og tempo.
  • Samtidig er vi en afdeling, der kontinuerligt forholder sig til egen praksis og forbedringer til gavn for kommunens borgere.
 
Om ledelse på arbejdspladsen og i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.
 
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et nyt styringsgrundlag – den før omtalte Sammenhængsmodel. Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk
 
Løn og ansættelse
Løn efter gældende overenskomst. Ansøgningsfrist er den 15. november. Tiltrædelse: 1. januar 2021 eller snarest derefter.
 
Samtaler
Vi holder første samtale den 18. november og anden samtale den 25.november. Ansøgere, der går videre til anden samtale, får inden lavet en profilanalyse af Viborg Kommunes HR-afdeling. Du skal sætte tid af til en tilbagemelding på din profilanalyse den 20. eller 23. november.
 
Få mere at vide om stillingen
Ha du spørgsmål om stillingen som afdelingsleder for Familieafdelingen, er du velkommen til at kontakte Familie- og Rådgivningschef Mette Kierkgaard på telefon 87 87 76 15.
Læs mere om stillingen i job- og kompetenceprofilen 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.