Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder

Børn & Unge søger en dygtig afdelingsleder til Børnehusene i Stoholm, som vil være med til at skabe rammen for det bedste børneliv og videreudvikle det pædagogiske arbejde.

Som afdelingsleder har du, sammen med børnehuslederen, det daglige ledelsesansvar for Børnehusene i Stoholm, der består af Rådhushaven og Fyrrevænget.

Din arbejdstid er fordelt på 17 timer med børnene og 20 timer med ledelse, så du får en dagligdag, hvor du både skaber dit eget ledelsesrum og understøtter den pædagogiske praksis. Du kommer til at skifte mellem vidt forskellige opgaver – ofte på kort tid.

Stoholm er to huse, som står på det samme grundlag. Sammen med børnehuslederen har du ansvaret for at udvikle det fælles, pædagogiske ståsted og en styrket pædagogisk læreplan for begge huse, som styrker følelsen af et "vi" og tager hensyn til husenes forskellighed.
Som afdelingsleder er du tæt på personalet og børnene i dagligdagen. Det giver gode muligheder for relevant og nærværende sparring og opfølgning og for at bruge hinandens kompetencer bedst muligt.

Du bliver en del af et lille ledelsesteam med børnehuslederen, som er din nærmeste leder. Du bliver ligeledes en del af lederteamet i Område Vest i Børn & Unge, hvor du deltager i ledermøder og kompetenceudvikling for ledere i Viborg Kommune.


Om dig
Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog og gerne med erfaring fra 0-6 års området. Du har en relevant lederuddannelse eller er villig til at tage en, og du brænder for pædagogisk ledelse og udvikling.
  • kommunikerer tydeligt og i øjenhøjde med både børn, medarbejdere og forældre. Samtidig har du et godt overblik og arbejder systematisk og struktureret med opgaverne.

Som person er du
  • positiv, anerkendende og har et sprudlende humør.
  • Du virker åben og tillidsfuld overfor andre mennesker, går i dialog og tør stille spørgsmål på en nysgerrig og konstruktiv måde.
  • desuden god til at tænke kreativt og kan se muligheder i hverdagens store og små opgaver.

Om arbejdspladsen
Børnehusene i Stoholm består af Rådhushaven og Fyrrevænget, som ligger få minutters gang fra hinanden. Jobbet som afdelingsleder er placeret i Fyrrevænget, som er normeret til 60 børnehavebørn. Her arbejder seks fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, som har et velfungerende og positivt arbejdsmiljø.

Rådhushaven er et integreret hus, normeret til 75 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Der er i alt ansat 25 medarbejdere i Børnehusene i Stoholm – fordelt på pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogisk assistent en ernæringsassistent og tre husassistenter. Begge huse har fuldkostordning.

Vi er et hus, hvor børnene trives, og hvor forældrene er glade for at komme. Vi har en stærk kultur med et anerkendende børnesyn, en tydelig pædagogik og aktive og deltagende medarbejdere, som er gode til at undres og stille spørgsmål og stærke til at holde fast i, hvad der er bedst for børnene.


Om ledelse på arbejdspladsen og i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et nyt styringsgrundlag, kaldet Sammenhængsmodellen. Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på Viborg.dk: https://kommune.viborg.dk/Om-kommunen/Ledige-jobs-hos-Viborg-Kommune/At-vaere-ansat-ved-VK

Yderligere information
Læs mere om stillingen i den uddybende Job- og kompetenceprofil her: https://viborg.emply.net/GetFile.aspx?id=d15a6ba8-de94-46b1-b009-4654a2678fce 

Hvis du har spørgsmål om stillingen som afdelingsleder, er du velkommen til at kontakte børnehusleder Majken Lund Thomsen på tlf. 29 29 26 10.

Løn og ansættelsesforhold 
Lønnen er tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.
Forud for evt. ansættelse skal der foreligge en børneattest / straffeattest.

Samtaler
Vi holder første samtalerunde den 3. december og anden samtalerunde den 10. december 2020. Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en profilanalyse inden anden samtale. Du skal sætte tid af til en tilbagemelding på din profilanalyse den 8. december 2020. 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.