Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder for PPL

Børn & Unge søger en dygtig og engageret afdelingsleder til Pædagogisk Praksis og Læring (PPL) som har erfaring med børn- og ungeområdet og ledelse af ledere.

PPL er en enhed for Viborg kommunes tværgående indsatser for børn og unge mellem 0 og 18 år, som skal fremme deres trivsel og læring. Som afdelingsleder for PPL får du ansvar for den overordnede ledelse og økonomi.

Du bliver leder for fem teamledere og får det overordnede ansvar for omkring 90 højt kvalificerede medarbejdere som tilsammen har en bred faglig profil. Du kommer til at indgå i netværk og tæt samarbejde med mange forskellige samarbejdspartnere, fx indenfor dagtilbud, skole og på familieområdet.

Sammen med teamledere, medarbejdere og samarbejdspartnere skal du bidrage til, at afdelingens ressourcer og kompetencer bringes i spil på bedste vis.
 
Du kommer til en organisation, hvor fundamentet for at lykkes er tilstede. Vi har lyst, vilje og evne til tværgående samarbejde, vi er ambitiøse og engagerede, og der er ikke langt fra top til bund i organisationen. Vores samarbejdskultur er kendetegnet ved en uformel omgangstone, arbejdsglæde og tempo.
 
Om dig
Vi forventer, at du har bred erfaring med børne- og ungeområdet og indsigt i PPLs kerneopgave.
 
Du har solid erfaring som leder. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse i en politisk styret organisation samt med ledelse af ledere. Vi forventer, at du har en lederuddannelse eller er godt i gang med at tage en. Du har et godt overblik og prioriterer at være en synlig leder. Du er god til at lede værdibaseret og kan sætte en tydelig retning.
 
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det er ikke så vigtigt hvilken uddannelse, men at du kan få din uddannelsesbaggrund i spil i forhold til opgaven som afdelingsleder i PPL.
 
Vi forventer, at du er god til at kommunikere tydeligt og strategisk. Du har en inddragende tilgang – samtidig med at du kan prioritere og træffe beslutninger, når det er nødvendigt.

Læs job- og kompetenceprofilen her:
Job og kompetenceprofil - leder af PPL 

Om arbejdspladsen
Lederen af PPL refererer til familie- og rådgivningschef, Mette Kierkgaard, og indgår i en ledergruppe med de øvrige seks afdelingsledere i Familie og Rådgivning, som udover PPL spænder bredt; fra Sundhedsplejen og Tandplejen over Familieafdelingen til tre udførerafdelinger: Familiecenter Viborg, Nørresø Huset samt Børn & Unge Handicap. I afdelingsledergruppen i Familie og Rådgivning bliver du en del af et forpligtende samarbejde, hvor du bidrager konstruktivt til den større, fælles dagsorden i Familie og Rådgivning og i hele Børn & Unge.

PPL er kendetegnet ved både mangfoldighed og specialisering hos engagerede og dygtige medarbejdere. Medarbejderne er fordelt på forskellige faggrupper: Psykologer, logopæder, fysio-/ ergoterapeuter, ressourcepædagoger og læringskonsulenter. Faggrupperne er organiseret i fem faglige teams med hver deres teamleder, som har det daglige ledelsesansvar for medarbejderne
 
Om ledelse på arbejdspladsen og i Viborg Kommune
Som leder i Viborg Kommune bliver du en del af en stor og mangfoldig, politisk styret organisation, hvor ledelse bygger på vores personalepolitiske værdier – Mangfoldighed, Ordentlighed, Dygtighed = MOD, Viborg Kommunes ledelsesgrundlag og MED-aftale.
Viborg Kommune ønsker at skabe mere helhed og sammenhæng for borgerne. Derfor har byrådet vedtaget et nyt styringsgrundlag, kaldet Sammenhængsmodellen. Læs mere om at være ansat i Viborg Kommune på viborg.dk

Løn og ansættelse
Lønnen er tilpasset den overenskomst, der ansættes efter.

Ansøgningsfrist: 6. august 2020.

Tiltrædelse: 1. oktober 2020 eller snarest derefter.

Samtaler
Vi holder første samtalerunde den 11. august og anden samtalerunde den 24. august. Kandidater, der går videre til anden samtale, får lavet en profilanalyse inden anden samtale. Du skal sætte tid af til en tilbagemelding på din profilanalyse den 17. eller 18. august.

Få mere at vide om stillingen
Hvis du har spørgsmål om stillingen som afdelingsleder for PPL, er du velkommen til at kontakte Familie- og rådgivningschef Mette Kierkgaard på telefon 87 87 76 15.
Læs mere om stillingen i job- og kompetenceprofilen.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.