Afdelingsleder med overblik og rummelighed til Stavnsholtskolens Ressourcecenter i Farum

Vores dygtige afdelingsleder går på pension. Derfor søger vi pr. 1. januar 2020 en afdelingsleder, der vil videreføre og udvikle vores Ressourcecenter i den positive retning, vi har sat i gang. Vi søger en leder, der i samarbejde med personale, elever, forældre, eksterne samarbejdspartnere og ledelsesteamet vil skabe rammerne omkring de af vores elever, der har brug for hjælp, så de trives fagligt og social.

Om skolen
Stavnsholtskolen er en spændende skole i rivende udvikling. Skolen arbejder målrettet med pædagogisk og didaktisk udvikling. Vi har et bredt elevgrundlag - det ser vi som en stor ressource, da det skaber en god diversitet i hverdagen.
Vi har en skolebestyrelse, der bakker op og engagerer sig i skolens udvikling.

På Stavnsholtskolen er vi 600 elever og 90 medarbejdere. Skolen er todelt med henholdsvis børnemiljø (0.-5.årgang) og et ungemiljø (6.-9.årgang) med et stærkt teamsamarbejde centreret omkring de enkelte årgangsteam.
Herudover er der på skolen en specialklasserække for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, som du blandt andet vil få ansvaret for.

Afdelingsleder for Ressourcecenteret
Du får det pædagogiske og ledelsesmæssige ansvar for specialklasserækken med ca. 50 elever med generelle indlæringsvanskeligheder og en personalegruppe på ca. 15 dygtige lærere og pædagoger.
Du vil yderligere have ansvaret, i tæt samarbejde med afdelingslederne, for børne- og ungemiljøet og for diverse indsatser, der laves i almenområdet. Her vil du have ansvaret for AKT-indsatser, SSP-indsatser, skolehjemvejlederen, pædagogiske vejledere og psykologer.
Du skal være en leder, der ønsker at være tæt på dagligdagen og sammen med personalet sikre det gode inkluderende forældresamarbejde.
Sidste år oprettede vi en mellemform, ”Det lille hold”, for elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Målet for ”Det lille hold” er at give de elever, der måtte have et behov, en tidlig støtte, så de kan blive i deres stamklasse med deres kammerater. Du skal som afdelingsleder fortsætte den positive udvikling, vi har omkring ”Det lille hold” i samarbejde med lærerne og pædagogerne, der er tilknyttet holdet.

Hvem er du?
Du skal brænde for pædagogik og ledelse og se en ære i at skabe et tillidsfuldt samarbejde mellem ledelse, medarbejdere, forældre og andre samarbejdspartnere.
Du skal have et hjerte af guld og brænde for at hjælpe de elever, der har et særligt behov.
Du er tillidsvækkende og ønsker den gode dialog og igennem denne sikre en god proces i dit daglige arbejde. Du kan arbejde struktureret.
Det er vigtigt, at du har humor, da vi i ledelsesteamet nyder et godt grin også i pressede situationer.
Du skal have et overblik og kunne skabe ro omkring dig samtidig med, at du har mange bolde i luften og stadig være i stand til at gribe dem.
Du er læreruddannet og har erfaring inden for det specialpædagogiske felt, gerne ledelseserfaring eller vejleder/koordinatoropgaver.
Det er en fordel, hvis du har taget en diplom i ledelse eller vil tage den.

Du vil blive en del af et meget velfungerende ledelsesteam og bliver ansat som afdelingsleder. Ledelsesteamet består af skoleleder, souschef, to afdelingsledere og en FFO-leder.

Du vil blive ansat pr. 1.januar 2021 og vores nuværende afdelingsleder vil stoppe 1.2.2021. Derfor vil der være en måneds overlap mellem dig og vores nuværende leder til at kunne overlevere sagerne, der er i gang.

Læs om Børne- og ungepolitikken i Furesøkommune på furesoe.dk/bornogunge

Det praktiske
Stavnsholtskolen ligger i dejlige grønne omgivelser i Furesø Kommune og Farum Station ligger 10 minutter fra skolen.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Lærernes Centralorganisation og Kommunernes Landsforening.

Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Hansen på telefon 7216 5677  mail: heh1@furesoe.dk for at høre mere om skolen, inden du søger. Hvis du har lyst, vil vi gerne vise dig skolen, inden du søger.
 
Ansøgningsfrist: 5. oktober 2020.

1.rundesamtaler afholdes d. 19. oktober 2020 og 2.rundesamtaler afholdes d. 27. oktober 2020.
Imellem samtalerne indhentes der referencer. Der vil blive givet en individuel case mellem samtalerne.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Et fantastisk dagtilbud søger en fantastisk leder

Krudthuset

Værløse
Krudthuset i Jonstrup er et DGI-certificeret dagtilbud, der ligger med nyrenoverede lokaler i naturskønne omgivelser i lokalsamfundet Jonstrup i Furesø Kommune. Medarbejderne i Krudthuset har et stort engagement og en høj pædagogisk faglighed. Krudt...
Indrykket:21. august 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Et fantastisk dagtilbud søger en fantastisk leder

Krudthuset

Værløse
Krudthuset i Jonstrup er et DGI-certificeret dagtilbud, der ligger med nyrenoverede lokaler i naturskønne omgivelser i lokalsamfundet Jonstrup i Furesø Kommune. Medarbejderne i Krudthuset har et stort engagement og en høj pædagogisk faglighed. Krudt...
Indrykket:21. august 2020