Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder Regnskab og Opkrævning

Arbejdssted: Bredgade 1, 6000 Kolding. 
 
Arbejdstid: 37 timer ugentligt. 
 
Ansættelsestidspunkt: 1. april 2018. 
 
Hvad kan vi tilbyde: Vores nuværende og dygtige afdelingsleder har valgt at søge nye udfordringer. Derfor søger vi en ny afdelingsleder, der kan fastholde og videreudvikle regnskabs- og opkrævningsafdelingen.  
 
Vi kan tilbyde et job, hvor du får muligheden for at samarbejde med dygtige og engagerede medarbejdere. Udgangspunktet er, i vid udstrækning, at ansvar for opgavers og projekters løsning er delegeret til medarbejderen, og hvor du som afdelingsleder har en koordinerende og tillidsskabende rolle. 
 
Til stillingen er knyttet ansvaret for udarbejdelse og aflæggelse af kommunens årsregnskab. Du får et tæt samarbejde med eksterne, f.eks. revisionen eller vores leverandør af økonomisystemet, ligesom du vil få selvstændige opgaver, hvor dialog for opgavens løsning og udvikling sker i tæt samarbejde med kommunaldirektør, økonomichef og/ eller fagforvaltningerne.  
 
Kolding har i 2017 været pilotkommune på økonomisystemet Prisme 2015. Implementeringen er afsluttet og fokus er nu på at udnytte de muligheder, der er for forbedringer. På opkrævningssiden er der stor fokus på at nedbringe de samlede restancer, primært med det udgangspunkt, at nye restancer ikke bør opstå. Det er 2 eksempler på områder vi gerne vil styrke via overblik, faglighed og personlig kompetence hos vores nye afdelingsleder. Du tør udfordre den hverdag du kender og meget gerne ved, at du kan se muligheder på tværs af egne medarbejdere, egen forvaltning eller bredt i organisationen. I den forbindelse er det vigtigt med en udadvendt og udfordrende ledelsesstil, der har sin rod i en positiv kritisk og motiverende tilgang.  
 
Der er stor mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du kommer til at referere til økonomichef John Burchardt. 
 
Kvalifikationer: 
  • Vi søger en afdelingsleder, som: 
  • Har relevant økonomisk uddannelse, gerne med flere års erfaring inden for kommunal økonomistyring. 
  • Har en regnskabsmæssig baggrund og kendskab til offentlige økonomisystemer. 
  • Har erfaring fra en lignende stilling og har kendskab til en politisk styret organisation. 
  • Har gode samarbejdsevner og kan bevare overblikket i en travl hverdag. 
  • Kan omsætte ideer til handlinger. 
  • Forholder sig kritisk til tingene og har en sund dømmekraft. 
  • Kan tilrettelægge arbejdsdagen selvstændigt, og evner at arbejde struktureret og analytisk med et stærkt blik for brugernes behov. 
  • Har evnen til at kombinere humor med en seriøs holdning til jobbet. 
  • Kan delegere, motivere og inspirere, så medarbejderne i et tillidsbaseret miljø kan udvikle og forny egne kompetencer, opgaver og arbejdsgange. 
Hvem er vi ?: Regnskab og opkrævning består af 16 medarbejdere, og er en afdeling i den centrale økonomistab. Øvrige afdelinger i staben er løn, borgerservice, indkøb og forsikring samt analyse og udvikling. Regnskab og opkrævning har det overordnede ansvar for økonomisystemet (Prisme 2015), bankforretninger, momsforhold, statsrefusion, opkrævning af restancer og en lang række øvrige regnskabs- og opkrævningsopgaver. 
 
Løn: Lønnen bliver fastsat efter principperne for Ny Løn i henhold til stillingens funktioner og ansøgers kvalifikationer. 
 
Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til: Økonomichef John Burchardt på telefon 79792105. 
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg".
 
Ansøgningsfrist: 18. februar 2018. 
 
Ansættelsessamtaler: 23. februar 2018. 
 
Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her