Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Børne- og Familieafdelingen


Genopslag:
Afdelingsleder til Børne- og Familieafdelingen, Varige spor Vest

 
Børne- og familieafdelingen i Brønderslev Kommune søger en Afdelingsleder til at stå i spidsen for vores Varige spor Vest!
 
 
Vi søger en Afdelingsleder, som kan forankre, implementere og videreføre den retning vi i vores Børne- og Familieafdeling har valgt. Vi har siden 2017 arbejdet med implementering af Brønderslev Kommunes udgave af Sverigesmodellen – nemlig ”Varige spor”. Med varige spor er der sat en politisk og faglig retning, strategi og en metodisk tilgang til løsningen af kerneydelserne i Afdelingen. Det kan du læse meget mere om på flg link: http://udviklingifaellesskaber.dk/wordpress/?page_id=1416
 
Som vores nye Afdelingsleder skal du være indstillet på at møde 15 socialrådgivere, der er super dedikerede og top kompetente. Opgaverne er fordelt således, at 11 socialrådgivere arbejder med børn i udsatte positioner og 4 socialrådgivere – hvoraf den ene er faglig koordinator – arbejder med børn med funktionsnedsættelse.
 
Vi forventer at du;

  • Har en socialfaglig baggrund, gerne med kendskab til/erfaring indenfor børne- og familieområdet.
  • Erfaring med/lyst til ledelse af en gruppe af medarbejdere med høj egen kompetence og frihed under ansvar.
  • Har en samskabende tilgang såvel i den faglige løsninger for borgerne som i ledelsen på tværs.
  • Kan bevare overblikket, fodfæstet, roen og nysgerrigheden i komplekse situationer.
  • Er visionær og udviklingsorienteret og formår at ”gribe boldene” samt implementering i praksis.
 
Vi kan tilbyde dig;
  • En helt unik mulighed for at være med til at sætte kursen i den fortsatte udvikling af vores Varige spor
  • At stå i spidsen for en afdeling, hvor der er fokus på den gode løsning af kerneopgaven, den sociale kapital og det gode arbejdsmiljø.
  • En plads i et særdeles velfungerende og ambitiøst lederteam.
  • At blive del af et Børne- og Familieområde, hvor vi i den grad er drevet af et fælles engagement og synergi på tværs.
  • En organisation, hvor det tværfaglige samarbejde er en erklæret kerneopgave og hvor vi finder sammenhængende løsninger på tværs.
 
**
 
Vores Børne- og Familieafdeling er delt i to grupper med hver deres Afdelingsleder – Varige spor Vest og Varige spor Øst. Vi vægter højt at sikre sammenhængen på tværs af de to myndighedsgrupper, ligesom vi har et særlig tæt samarbejde med myndighedsgruppen i vores UngeCenter.
 
Varige spor Øst og Vest er en del af Børne- og Familieområdet, som også består af sundhedsplejen, PPR, støtteteamet samt vores familiehus, som er rammen om kommunens foranstaltninger. Vi er alle drevet af en helt klar strategi, af fælles engagement og af hjerteblod – og vi tilstræber konstant fokus på at optimere og kvalificere indsatsen og levere den bedste hjælp til borgerne….. og det går ganske godt, når vi selv skal sige det.
 
Som Afdelingsleder for Varige spor Vest vil du referere til Børne- og Familiechefen og indgå i Børne- og Familieområdets lederteam sammen med lederen af sundhedsplejen, lederen af støtteteamet, lederen af familiehuset, lederen af Varige spor Øst samt lederen af PPR.
 
Brønderslev Kommune skal i samspil med borgerne løse vores velfærdsopgaver og vores tilgang og organisation skal være kendetegnet af de tre værdier; nysgerrig, modig og fællesskabende.
 
**
 
Dit arbejde vil naturligvis skulle korrespondere med de eksisterende politikker, værdier og strategier i Brønderslev Kommune og med de initiativer, der allerede er taget.
  
Du kan læse mere om dette på flg link: http://udviklingifaellesskaber.dk  
 
 
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Børne- og Familiechef Inge Gorm Andersen på 99 45 4469.
 
Vi planlægger at afholde første samtale d. 26/2 2020 og anden samtale d. 11/3 2020. I mellem disse samtaler skal du regne med at afsætte tid til tilbagemelding på Garuda-test. 
I Brønderslev Kommune er vi ”I samspil med borgerne”. Vi støtter op om dette ved hjælp af vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig. Du kan læse mere om ”I samspil med borgerne” og vores værdier her.

Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune. Nogle af forventningerne til ledere af medarbejdere, er:
  • At du har fokus på kerneopgaven og optimerer de tværfaglige rammer
  • At du arbejder for I har en høj faglighed samt et godt samarbejde med vores samarbejdspartnere
  • At du er ansvarlig for et arbejdsmiljø, der er præget af trivsel, anerkendelse og respekt og tillid
  • At du ser dig selv som en del af ledelsesfællesskabet
Du kan læse mere om, hvilke andre forventninger, der er til en leder af medarbejdere i vores forventningsmodel.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.