Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til børnehaven ved Landsbyordningen Engum GENOPSLAG

Om jobbet
Vores afdelingsleder i daginstitutionen har søgt nye udfordringer og Landsbyordningen i Engum søger derfor en leder til vores daginstitution, som omfatter vuggestue og børnehave.
Stillingen er på fuld tid og indeholder både ledelsestid og tilsynstid med børn. Dette afvejes i forhold til antallet af indskrevne børn.

Landsbyordningen Engum består af en daginstitution, en skole og SFO, samt en specialskole og SFO.
Vi har 20 børn i 0-3 års alderen, 45 børn i 3-6 års alderen, 130 elever i 0.-6. klasse og 20 elever på vores specialskole.
Som afdelingsleder i daginstitutionen bliver du en del af Landsbyordningens ledelsesteam, som foruden leder af Landsbyordningen består af ledende pædagog og leder af specialskolen. Du sidder også med i bestyrelsen, som er en fælles bestyrelse for hele Landsbyordningen.
I dagligdagen referer du til lederen af Landsbyordningen, men har også – ift- opgaven med at drive et kommunalt dagtilbud - en reference til chefen for Dagtilbud i Vejle. Ledelse af daginstitutionen sker i samarbejde med resten af ledelsesteamet.

Vi holder til i naturskønne omgivelser i landsbyen Engum, ca. 9 km. fra Vejle centrum og med let adgang fra flere større veje og motorvejen. Daginstitutionen har gode muligheder for at benytte skolens faglokaler og øvrige faciliteter.
Landsbyordningen nyder godt af stor opbakning fra forældrene og fra hele lokalmiljøet, som bakker positivt op om institutionen.
Vi har et tæt samarbejde på kryds og tværs i Landsbyordningen, og har således fælles traditioner, som vi værner om. Vi er optagede af, at alle børn er kendt af alle voksne og arbejder løbende med vores værdier: fællesskab, trivsel, høj faglighed og ordentlighed.

Vi søger en afdelingsleder, som kan sætte retning og rammer for det pædagogiske arbejde med børnenes udvikling, læring og dannelse i et tæt samarbejde med medarbejderne i daginstitutionen og resten af ledelsen. I vores ledelsesarbejde vægter vi tydelighed, dialog og sparring.

Vi søger således en leder til vores daginstitution, som:
• Har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for vores børn og som har blik for børn og deres ressourcer
• Bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse
• Er en synlig og tilgængelig leder, der mestrer samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartnere i og uden for Landsbyordningen
• Har relevant pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring
• Kan sætte retning for det pædagogiske arbejde, herunder implementeringen af den nye, styrkede læreplan, og inspirerende lege og læringsmiljøer
• Har overblik og flair for administrative opgaver og arbejder struktureret hermed
• Kan skabe følgeskab, er motiverende og med til at sikre arbejdsglæde

Vi tilbyder dig
• En arbejdsplads med dygtige og engagerende medarbejdere
• En arbejdsplads med højt til loftet og hvor der ikke er langt fra tanke til handling
• En glad arbejdsplads hvor samvær, grin og gode historier er i høj kurs
• En masse glade børn og engagerede forældre, som gerne vil samarbejde
• En spændende lederstilling i et inspirerende Landsbymiljø hvor du også får indblik i den skolehverdag, som langt de fleste af børnene fortsætter i når de skal i skole.
• Et velfungerende ledelsesteam, som insisterer på, at vi sparrer med hinanden og løfter i flok, så ingen står alene med ledelsesopgaven
• Sekretærhjælp til de administrative opgaver

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten med BUPL og regler om lokal løndannelse

Link til egen hjemmeside:
Du kan læse mere om os på vores daginstitutions hjemmeside; engum.vejle.dk og om Landsbyordningen på engum-skole.aula.dk

Ansøgningsfrist
2. december 2020

1.ansættelsessamtale afholdes den 9 december 2020.
2.ansættelsessamtale afholdes den 16 december 2020.
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen. 

Kontakt
Vi forventer, at ansøgere, som overvejer at søge stillingen, kommer på besøg hos os. Kontakt følgende for at aftale besøg:
Ledende pædagog Jette Lehmann, tlf. 23 65 73 14
Leder af Landsbyordningen Lone Villemoes, tlf. 24 98 97 29

Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.