Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til botilbud med udslusning

CareMatch søger for Thorsgade 63, Altiden A/S -

Vi søger en leder, der har faglige ambitioner og personlige kompetencer til at fortsætte udviklingen af vores botilbud i Thorsgade 63. Tilbuddet er for unge i alderen 15-28 år, der har forskellige socialpsykiatriske udfordringer og i nogle tilfælde et forbrug af rusmidler. Her skal du have mod på både teamdannelse og at omsætte din faglige viden til konkrete indsatser.

Opgaven

Du koordinerer beboernes forløb og sikrer vidensdeling, samarbejde og fælles målsætning, så beboerne oplever en helhedsorienteret og integreret indsats.

Du får ansvar for afdelingens drift samt personaleledelse af 7-8 erfarne medarbejdere. Hertil skal du bidrage til et positivt og motiverende arbejdsmiljø, hvor du fokuserer på den enkelte medarbejders kompetencer og trivsel samtidig med, at du har øje for fællesskabets styrker og udfordringer.

Du deltager desuden i visitationer og afdækker behandlingsbehov med samarbejdspartnere.

Forme tilbuddet og facilitere teamdannelsen

Du bliver leder, for dedikerede, og fagligt funderede medarbejdere, og du indgår selv i et velfungerende ledelsesteam med alsidige kompetencer. Afdelingen er centralt placeret, så du er tæt på organisationens ressourcer, og du har en høj grad af frihed og ansvar i din opgaveløsning.

Thorsgade 63 er netop påbegyndt en proces, hvor team integreres, og hvor afdelingen skal arbejde mere med udslusning. Derfor har vi behov for en leder, der skaber ro og tryghed i forandringen, så teamet bevarer fokus på den pædagogiske indsats.

Du skal være med til at forme tilbuddet i de nye rammer og med det nye team ­­­- med fokus på samarbejde, indflydelse og udvikling. Din opgave er blandt andet at facilitere teamdannelsen og bringe personalets ekspertise og engagement bedst mulig i spil.

Teamet får supervision og deltager i Altidens kompetenceudviklingsforløb, og du vil selv deltage i Altidens ledelsesuddannelse.

Din faglige og personlige profil

Vi matcher beboernes behov med alsidige, faglige og personlige kompetencer, hvilket du skal have forståelse for og værdsætte.

Du har dertil en socialfaglig uddannelse, erfaring fra botilbud og ledelseskompetencer. Har du erfaring med udslusning, psykiatri, rusmiddelområdet og evt. autismepædagogikken, passer du lige ind.

  • Pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske eller psykolog
  • Ledelseserfaring
  • Gode relationelle kompetencer
  • Tydelig og anerkendende i din kommunikation

Derudover er helt essentielt, at du har administrativt overblik og styr på vagtplaner, økonomi, opgaver og aftaler, så der er ro og stabilitet i driften.

Om Thorsgade

Thorsgade er et socialpædagogisk botilbud. Vi har 12 pladser for unge i alderen 15 til 28 år godkendt som midlertidigt botilbud til voksne (§ 107) og almindeligt socialpædagogisk opholdssted (§ 66, stk. 1, nr. 5).

Yderligere informationer

Arbejdstiden er i dagtimerne. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold med bl.a. sundhedsforsikring.

Altiden samarbejder med CareMatch om denne rekruttering. Vi opfordrer til, at du kontakter Stefan Førster-Christensen på 30 950 957 eller sfc@carematch.dk, og får en yderligere beskrivelse af tilbuddet og information om stillingen.

Du er også velkommen til at kontakte driftschef Pia Pilemark mandag-fredag kl. 10-12 på tlf. 29 23 91 01


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.