Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Center for Misbrug & Udsatte,Substitutionsklinikken


Center for Misbrug & Udsatte søger en sygeplejefaglig afdelingsleder til at forestå den daglige drift af vores klinik. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. april 2018.
 
Klinikken betjener omkring 320 – 350 patienter fra Varde, Vejen, Fanø og Esbjerg kommuner. En stor del af patienterne kommer til medicinudlevering i Klinikken og andre afhenter deres medicin på lokale udleveringssteder i deres nærområder.
Personalegruppen består af sundhedsfagligt personale med uddannelsesbaggrunde som sygeplejerske, SSA, farmakonom og jordemoder. Personalegruppen er pt 20 ansatte.
 
Som afdelingsleder indgår du i et team af 7 afdelingsledere fra det øvrige misbrugs- og udsatteområde, hvor der er stort fokus på koordinering og sammenhængskraft afdelingerne imellem, idet der er mange fælles patienter. Ledelsesstrukturen vil i nærmeste fremtid gennemgå en reorganisering, hvorfor du kan forvente et ændret opgaveportefølje.
 
Som afdelingsleder refererer du til centerleder og vicecenterleder, men vil få selvstændig kompetence på alle ledelsesområder efter aftale.
 
Ledelsesområder:
 
Strategisk ledelse
 
Vi arbejder i et helhedsperspektiv, tværfagligt og tværsektorielt. Afdelingslederen arbejder ud fra kendte mål og kan strategisk sætte kursen i en politisk styret organisation, som har 5 strategiske sigtelinjer for socialområdet, hvor Substitutionsklinikken hører ind under.
Som afdelingsleder er du ansvarlig for, at lovgivningen overholdes og nye politiske tiltag implementeres.
 
Personaleledelse
 
Afdelingslederen har den daglige direkte personaleledelse, og dine egne ledelsesmæssige og personlige kompetencer skal bringes i spil på en måde, der understøtter og udfordrer medarbejdernes og afdelingens udvikling og trivsel.
 
Faglig ledelse
 
Vi er ambitiøse og afdelingerne skal drives professionelt med et højt fagligt niveau, hvor der anvendes kendte metoder, og patienten hjælpes til et liv med størst mulig indflydelse og ansvar. I afdelingen arbejdes der både med stoffrihed og skadesreduktion som behandlingsformål, og du skal i den ramme skabe faglig sparring, kompetenceudvikling og inddrage patienterne og samarbejdspartnere.
 
Personligt lederskab
 
Du skal i din kommunikation udvise tillid og respekt i det daglige samarbejde med medarbejderne og de øvrige afdelinger.
Vi ønske en selvstændig leder i godt indblik i eget personlige lederskab, som samtidigt evner at indgå i et forpligtende og åbent samarbejde med øvrige afdelingsledere og lægerne.
Det er også vigtigt, at du er reflekterende i dit lederskab og fortsat har en åbenhed for udvikling omkring dit lederskab.
 

Ledelse af økonomi og drift
 
Du har det ledelsesmæssige ansvar for, at den økonomiske og driftsmæssige ramme overholdes. Aktuelt er det økonomiske ansvar placeret ved anden afdelingsleder.
Du vil få det daglige driftsansvar omkring personalet, samarbejdet med øvrige afdelinger og den interne/eksterne medicinudlevering.
 
Vi forventer, at du:

   • Du har lyst til at arbejde med udsatte borgere, og har forståelse for disses situation
   • Har relevant uddannelse indenfor det sundhedsfaglige område
   • Har en diplomuddannelse i ledelse
   • Er åben, direkte, kan håndtere konflikter
   • Agerer i overensstemmelse med de politiske og forvaltningsmæssige beslutninger, samtidig med at du udøver selvstændig ledelse
   • Er en god ambassadør for afdelingen og centret internt og eksternt
   • Skaber en velfungerende og attraktiv arbejdsplads, der sikrer optimal anvendelse af de ansattes kompetencer
   • Fremmer trivsel og godt arbejdsmiljø, hvor engagerede og kompetente medarbejdere yder en kvalificeret opgaveløsning.

 
Vi tilbyder:

   • Et velfungerende lederteam, som brænder for området
   • Løbende udvikling af dit ledelsespotentiale, herunder efter/videreuddannelse.
   • Høj grad af medindflydelse og medinddragelse på institutionsniveau
   • Kompetent administrativ bistand


Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til centerleder Morten Jensen, mobil 21526379 eller vicecenterleder Jens Kjer Nielsen, mobil 23608896.
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne om Lokal Løndannelse.
 
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge.
 
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

 
Ansøgningsfristen er fredag d. 9. februar 2018.

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 8 og uge 9, og der vil foregå en psykologisk test mellem 1. og 2. samtale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, CV samt relevant dokumentation.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her