Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Firkløverskolen Give, Søndermarken

Har du viljen til at gøre en forskel for Firkløverskolen?

Firkløverskolen mangler en engageret afdelingsleder med gode evner inden for kommunikation og samarbejde. Du skal være med til at skabe resultater gennem andre og ved at gå forrest. Som leder tager du ansvar for helheden gennem tillid, åbenhed og dialog og sikrer trivsel, arbejdsglæde og faglig stolthed på Firkløverskolen/Søndermarken.
Som vores nye afdelingsleder for udskolingsafdelingen bliver du en del af den samlede ledergruppe, som er et velfungerende team. Vi bruger aktivt hinanden som sparringspartnere, her er der plads til at være sig selv og udvikle sig som leder i et professionelt læringsfællesskab.
Søndermarken har pt. 184 elever fordelt på 8 klasser på 7.-9. årgang. Der er 16 engagerede lærere, der arbejder for at eleverne lærer mest muligt og bliver så dygtige, som de kan. 

Skolens vision
Firkløverskolen danner mennesker, der mestrer liv og læring. På skolen ønsker vi til stadighed at udvikle os for, at eleverne bliver så dygtige, som de kan.
Vi ønsker, at skabe ansvarlige, nysgerrige og undrende elever, som udvikler sig som engagerede og livsduelige mennesker, der mestrer livet alene og i fælleskaber. 

Primære arbejdsopgaver

  • Du vil blive en del af den daglige ledelse af hele skolen.
  • Du får ansvaret for den daglige drift af udskolingsafdelingen.
  • Du vil udøve pædagogisk- og personaleledelse.
  • Du kommer til at samarbejde med og for eleverne og deres forældre.
  • Du vil være ansvarlig for samarbejdet med UU, TCBU, Familieafdelingen og andre. 

Kompetencer

  • Du har en lederuddannelse og ledererfaring med baggrund i en læreruddannelse.

eller

  • Du er klar til at påbegynde en lederuddannelse og starte i dit første lederjob.
  • Du er god til at skabe og fastholde relationer.
  • Du er vedholdende, fleksibel og drevet af en naturlig nysgerrighed.
  • Du kommer med et godt humør, har let til smil og latter. 

Succeskriterier

  • Du arbejder struktureret, systematisk og bevarer overblikket over arbejdsopgaverne i en til tider omskiftelig hverdag.
  • Du tager ansvar for arbejdsopgaverne og sikrer dig, at de bliver afsluttet.
  • Du kan veksle mellem at løfte arbejdsopgaverne alene og i samspil med andre.
  • Du kan kommunikere på flere niveauer og tage ansvaret for kommunikationen, samtidig har du evnen til at lytte.
  • Du har gode samarbejdsevner og har modet til at turde handle.
  • Du har en anerkendende tilgang.
  • Du er god til at reflektere.
  • Du er som leder synlig, nærværende og ansvarsbevidst over for medarbejdere, elever og forældre. 

Vi tilbyder dig

  • En spændende skole med et stærkt pædagogisk fællesskab på tværs af skolens afdelinger.
  • Et ansvarsfuldt job på en velfungerende skole med dygtige og engagerede medarbejdere.
  • Et spændende og varieret job.
  • En plads i skolens lederteam.
  • Muligheden for at lære og udvikle dig - kan du ikke endnu, så lærer du det nok.  

Vi har fokus på

  • Faglig ledelse tæt på kerneopgaven.
  • Ledelse som og af professionelle læringsfællesskaber.
  • Ledelse af udviklende fællesskaber for alle elever.
  • Ledelse af kvalitet på et datainformeret grundlag.
  • Et kompetenceudviklingsprojekt ”Professionelles relationskompetencer” v. Louise Klinge m.fl.
  • Teknologiforståelse FabLab.
  • Arbejde i og som PLC med strategier for:
    • Matematik
    • Naturfag
    • Læse-skrive
    • Ordblinde
    • Flersprogede
    • Udviklende fællesskaber – AKT
    • Anti mobning
    • Overgange
    • PLC

Om os
Firkløverskolen er en almindelig folkeskole med ca. 650 elever fra 0.-9. årgang. Skolen er placeret på 4 matrikler: Elkjær, Givskud, Ikær og Søndermarken. Endvidere har vi en specialafdeling med pt. 63 elever i alt beliggende på Elkjær og Søndermarken.

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelse pr. 1. Januar 2021. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn. 

Flere oplysninger kan fås hos skoleleder Preben Skov Christensen på tlf. 24 60 34 32. 

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest søndag 8. november 2020. Vi afvikler 1. ansættelsesrunde onsdag 11. november 2020  og 2. ansættelsesrunde onsdag  18. november 2020.  

Børne- og straffeattest
Vi indhenter børne- og offenlig strafeattest. 

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.