Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Karriereværkstedets afdelinger i Give


Karriereværkstedet søger en erfaren afdelingsleder til aktivitets- og læringstilbud. Her er mulighed for ledelse i praksis ved at bidrage til at gøre en forskel for arbejdet livet for borgere og personale i Karriereværkstedet.

Ønsker du at være en del af en velfungerende organisation, hvor der er kompetente personaler med forskellige fagligheder, der ønsker og indgår i en åben og ærlig feedback kultur?

Er du er målrettet på

  • at skabe resultater
  • at spille hinanden gode
  • at tegne fremtiden
  • at du vil noget

Så er du måske det match, vi søger til vores afdelinger i Give.
 

Om jobbet

Karriereværkstedet er et beskæftigelses-,  aktivitets- og læringstilbud for voksne borgere med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne.

Der er tilknyttet omkring 400 borgere til centret, fordelt på 7 matrikler rundt i Vejle kommune.
Der er samlet ansat 75 personaler med forskellig faglig baggrund.

I ledelsen er vi 5 engagerede ledere med forskellige kompetencer, som vi gerne sætter i spil på tværs af Karriereværkstedet.

Vi arbejder målrettet på at sikre en fremtidsorienteret strategi, med stor fokus på at støtte borgerne i at komme så nær det ordinære arbejdsmarked som muligt, med udgangspunkt i et højt fagligt niveau, læring, god feedbackkultur og et godt arbejdsmiljø.
For at lykkes med strategien, ser vi faglighed og samarbejde som hinandens forudsætninger.

Vores særlige fokus på et arbejdsliv i læring, betyder at vi arbejder målrettet på at alle borgere får mulighed for at lære og udvikle sig, uanset omfanget af deres funktionsevne.
Der udover vægter vi sundhed og bevægelse højt i dagligdagen. Vi er i øjeblikket i gang med at idrætscertificere alle borgere og personaler i aktivitet og læring.

Tiltrædelse 1. juni 2021
 

Vi forventer, at du:

  • kan lede den pædagogiske faglighed med øje for kompetencer, ressourcer og muligheder
  • har erfaring med ledelse af dokumentationsarbejde og den enkelte borgers indsats og delmål.
  • kan understøtte fokus på udvikling og progression hos borgerne.
  • har praksiserfaring med udvikling af fælles kultur og kan understøtte den videre udvikling af en fælles afdeling og på tværs af organisationen.
  • har erfaring med skabe retning, er tydelig, synlig og nærværende i din ledelse.
  • Har erfaring med at facilitere personalets samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • kan arbejde selvstændigt og er i stand til at planlægge din egen tid og arbejdsopgaver.
  • Har fået tilbagemeldinger på, at du kan skabe motivation og arbejdsglæde.
  • Har en lederuddannelse eller er klar til at tage en.
 

Som person er du

  • En både tydelig og empatisk leder, der tør træde i karakter og kan strukturere, prioritere og følge op på opgaverne, samt være lyttende.
  • nysgerri, har øje for detaljen og kan se tingene fra flere perspektiver.
  • Udstyret med et positivt menneskesyn og en anerkendende og nærværende tilgang til borgerne, personalet og samarbejdspartnere, med plads til humor.
  • Kompetent til samarbejde i lederteamet og kan balancere mellem helhed og afdelingens særlige udfordringer.
  • Kan samarbejde på tværs af organisationen, handicapområdet og Velfærdsforvaltningen – generelt og i forhold til konkrete opgaver.
  • God til at skabe mening i udvikling af det pædagogiske arbejde.

Vi håber, at du, som os, brænder for kerneopgaven og som vores nye afdelingsleder er kommet for at blive.

Dine primære ledelsesopgaver vil være
  • Fag-faglig ledelse
  • Personaleledelse
  • administrativledelse
 

Vi tilbyder dig

En levende og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor der er en ledelse, der vil et samarbejde på tværs og forsat ønsker at udvikle og anvende hinandens kompetencer, hvor du har mulighed for at bidrage med din viden og erfaring.
Vi har fokus på kompetenceudvikling hos både borger og personale, - ”et arbejdsliv i læring”, som matcher udviklingen af Karriereværkstedet kerneopgave.

Indsigt i og erfaring med at skabe morgendagens aktivitets-, lærings- og beskæftigelsestilbud.
 

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation efter aftalerne om ny løn.
 

Om os

Vi har en anerkendende og positiv indstilling til den enkelte borger og hinanden. Vi har fokus på den enkeltes ressourcer. Vi tror på at alle kan udvikle sig, derfor arbejder vi med at understøtte den enkeltes grad af selvhjulpenhed og indflydelse på eget arbejdsliv.
Du vil møde en engageret personalegruppe, som har kerneopgave i fokus,
hvor der også er plads i hverdagen til en smil og godt humør.

Vores pædagogiske referenceramme er
 
  • Neuropædagogik
  • KRAP
  • Sansemotorik
  • LA2
  • Idrætspædagogik

Du vil blive en del af en arbejdsplads, der kendetegnes ved stor arbejdsglæde, høj faglighed, god feedback kultur, humor og stor hjælpsomhed.
 

Kort om afdelingerne i Give

”Torvegade” er primært et aktivitets-, lærings- og produktionstilbud, der ligger centralt i Give. Der er knap 50 borgere og 10 personaler.

”Gården” er et mindre økologisk landbrug, som både er et aktivitets- og læringstilbud og et beskæftigelsestilbud. Det ligger i udkanten af Give. Der er 20 borgere og 4 personaler på Gården.
 

Flere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte centerleder Marianne Maasbøl, mobil 51 51 91 09 eller stedfortræder Tina Jensen, mobil 21 15 08 70, d.19.4.21 i tidsrummet kl. 13.00 – 15.00. Du er også velkommen til at mail til Marianne på mail: mabol@vejle.dk

Du kan læse mere om os på hjemmesiden www.karriereværkstedet.vejle.dk, hvor du også kan se vores præsentationsfilm.
 

Ansøgningsfrist

22. april 2021.

Der afholdes 2 samtaler. 1. samtale er d. 26.4.21 og 2. samtale er d. 29.4.21
Der vil være en samtale med en ekstern konsulent d. 27.4.21

Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.