Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Kommunikationscentret

Afdelingsleder til Kommunikationscentret i Hillerød Kommune

Kommunikationscentret søger en afdelingsleder til en nyetableret stilling som afdelingsleder af synsteamet, høreteamet og teknologiteamet fra 1. april 2018.

Kommunikationscentret yder undervisning, rådgivning og vejledning og afprøver hjælpemidler til borgere som har funktionsnedsættelser i forhold til syn, hørelse, tale, kommunikation og kognition. Kommunikationscentret modtager årligt henvendelse fra ca. 3000 borgere. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside her (http://www.kc-hil.dk).

Kommunikationscentret har ansat ca. 65 medarbejdere fordelt på 7 fagteams. Lederteamet består af en centerleder, en souschef og en leder af administrationen og fra 1. april en afdelingsleder for syn, høre og teknologiteamet.

Vi tilbyder:

  • Daglig ledelse af arbejdsomme og fagligt engagerede medarbejdere i 3 spændende teams
  • Et godt samarbejde internt og på tværs af de faglige teams og med vores kommuner
  • Et godt og stabilt lederteam
  • Varierede og udfordrende opgaver
  • Gode muligheder for at påvirke Kommunikationscentrets udvikling.

Vi forventer at du:
  • Har en solid faglig baggrund inden for et eller flere af de tre teams opgaveområder. Du kan fx være uddannet som audiologopæd, lærer/ergoterapeut med pædagogisk diplomuddannelse i forhold til syn eller IKT.
  • Er interesseret i ledelse og har, eller har lyst til at indgå i et lederuddannelsesforløb
  • Er tydelig, synlig og nærværende som leder
  • Har visioner for pædagogisk og administrativ udvikling og kan omsætte dem til handling
  • Lægger vægt på dialog og samarbejde
  • Har høj relationskompetence
  • Evner at bevare overblikket og følge op på beslutninger
  • Er indstillet på at indgå aktivt i ledelsesteamet.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og DLF.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til centerleder Agnete Selvejer, tlf.: 72 32 38 01 eller agse@hillerod.dk.

Ansøgningsfrist er onsdag den 21. februar 2018, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler finder sted tirsdag den 27. februar 2018.

Hillerød Kommune er en dynamisk og udviklingsorienteret kommune centralt placeret i det skønne Nordsjælland. Vi er en stor arbejdsplads med mere end 5.000 ansatte, og vi servicerer ca. 50.000 borgere. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her