Ambitiøs arbejdsplads, som ifølge Socialstyrelsen er et af de bedste botilbud i Danmark
Parkvænget er et takstfinansieret botilbud jf. SEL §107 og 108, med plads til 58 beboere. Hertil er vi 72 medarbejdere som på forskellig vis bidrager til den rehabiliterende indsats. I Glostrup Kommune, og derfor også på Parkvænget, lægges der stor vægt på at arbejde med kerneopgaven: at skabe de bedste forudsætninger for at beboeren kan mestre sit liv og udfolde sig. Derfor er det afgørende at du har lyst til og har en velfunderet retning i, hvordan du kan lede fagligt kompetente medarbejdere, til at skabe gode rammer for beboerne på Parkvænget. Målgruppen er voksne mennesker med psykiske lidelser og sårbarheder. Derudover vil der for flere af vores beboere være andre udfordringer. For en nærmere beskrivelse af målgruppen kan Tilbudsportalen besøges, eller ved kontakt til Parkvænget.
Du vil blive den ene, af to afdelingsledere, hvor du bliver leder af 2 enheder med 29 beboere. Dertil er der 22 medarbejdere, som arbejder dag/aften. Der er et fast natteam på 6 som du leder i samarbejde med din afdelingskollega. Der er tilknyttet en faglig koordinator, som indgår i det socialfaglige kvalitetsarbejde, samt lægger tjenestetidsplaner.
Vi ønsker en leder som:
- Skaber naturligt følgeskab, hvor retning og rammer for indsatsen, naturligt indgår.
- Leder gennem synlighed, synlighed i ledelse og er synlig som leder.
- Naturligt interessere sig for, hvad der motiverer medarbejderne, i deres daglige arbejde og involverer sig i hvordan, opgaverne løses med høj kvalitet i indsatsen
- Grundlæggende har fokus på, hvordan vi kan skabe værdi for vores beboere og deres netværk
- Har fokus på, hvordan et målrettet arbejde kan oversættes og skabe mening for beboere, såvel som medarbejdere.
- Har en pædagogiske eller sundhedsfaglig uddannelse og et CV som er relevant for Parkvænget nu og fremtidig.
- Kender til de vilkår, krav, dilemmaer og muligheder som er en del af hverdagen, og som formår at gør det forståeligt.
- Har længerevarende erfaring og gode resultater, som leder i det socialpsykiatriske fagområde samt videreuddannelse i ledelse.
- Som gør sig tanker om, hvordan praksis og praksisfællesskaber kan udfordres, udvikles og forankres mellem enheden samt lederteamet.
- Er temaorienteret og ser det som en styrke, at være i tæt samarbejde med egen leder og lederteamet.
Vi er
en velfungerende organisation, som samarbejder i formelle såvel som uformelle teams. Vores sigte er at fortsætte med at forholde os nysgerrigt til, hvordan vi kan nuancere muligheder og udfordringer for beboere, såvel som medarbejdere og kolleger, når vi skal løse dilemmafyldte problemstillinger. Vi arbejder målrettet med sundhedsfaglige indsatser, såvel som de socialfaglige.
Vi har planer for fremtiden hvor vi i de tværfaglige og tværgående medarbejdergrupper arbejder videre med udvikling af socialfaglige såvel som sundhedsfaglige indsatser, herunder Peer uddannelse, MI, implementering af metoder fra intern uddannelse, fokus på metode fokuseret dokumentationen samt at vi sikrer en bred vifte af tilbud i sundhedsfaglige indsatser til beboerne, herunder bevægelse, kost og trivsel.
Øvrig information Ansættelsesudvalget er sammensat af en beboer fra den afdeling du skal være leder for, medarbejdere repræsentanter, afdelingsleder, faglig koordinator og forstander.
Der henvises i øvrigt til Parkvængets hjemmeside,
www.parkvænget.dk, hvor du blandt andet kan finde Parkvængets Drifts- og Udviklingsaftale for 2018-2020, Parkvængets Metodehåndbog, den nyeste tilsynsrapport fra Socialtilsyn Hovedstaden samt rapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 11.
???????
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: