Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Rusmiddelcenter Slagelse

Rusmiddelcenter Slagelse søger afdelingsleder til unge- og stofbehandling

Rusmiddelcentret i Slagelse er en af 8 virksomheder under Center for Handicap og Psykiatri i Slagelse Kommune, der har fokus på at understøtte det enkelte menneske med en recovery-orienteret tilgang. Rusmiddelcentret har 55 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, fordelt på 4 forskellige behandlingsteam, administration, social café, behandling i den lukkede kriminalforsorg og Netstof.dk (https://netstof.dk/).

Fremadrettet vil ledelsen udover centerlederen, bestå af en leder af unge- og stofbehandling og en leder af substitutionsbehandlingen og alkoholbehandlingen samt en overlæge med tværgående sundhedsfaglig funktion.

Du vil sammen med centerleder og afdelingslederkollega indgå i den overordnede strategiske ledelse og din opgave vil være daglig drift og strategisk ledelse i dine teams. Vores udgangspunkt for ledelse er systemisk tænkning og ledelse i relationer.

Du skal i det daglige arbejde kunne bevæge dig ubesværet med lovgivning og retningslinjer og få det til at give mening i behandlingsarbejdet. Vi er optaget af kerneopgaven, kvalitetsudvikling, FIT og effektmåling samt samskabende fællesskaber, såvel internt som eksternt.

Ledelsen og medarbejderne i de enkelte teams udvikler sammen løbende behandlingstilbuddene, så vi til hver en tid leverer en høj kvalitet til borgerne og er samskabende med øvrige aktører på tværs i kommunen.

Vi søger en afdelingsleder, der arbejder

  • motiverende, nysgerrigt og refleksionsskabende
  • visionært med begge ben på jorden
  • prioriterer alle ledelsesaspekter og følger ting til dørs
  • coachende, rummeligt, og har fokus på den enkeltes kompetencer, og hvordan disse bedst skaber værdi og får det bedste frem i andre
  • fleksibelt og kan finde gode løsninger efter forholdene
  • udadvendt, reflekteret og opbygger gode netværk med forskellige samarbejdspartnere
  • positivt, med sans for humor - som sætter god tone, rar stemning og trivsel mellem mennesker.

Som afdelingsleder løser du opgaver inden for
  • centrets fælles ledelse, og bidrager aktivt i udvikling og ikke mindst implementering
  • dialogbaseret ledelse af afdelingerne, herunder personaleledelse
  • udviklingen af tilbud i samarbejde med borgeren
  • samskabelse af tilbud internt og eksternt med andre aktører
  • kvalitetssikring og udvikling; fælles mål, retning og opfølgning
  • arbejde med trivsel og arbejdsglæde.

Ønskede kompetencer
  • uddannelsesmæssig baggrund på minimum bachelorniveau inden for det sociale, samfunds- og eller sundhedsfaglige område
  • ledererfaring og lederuddannelse
  • gerne kendskab og erfaring med børn- og ungeområdet
  • har kendskab til behandling særligt med systemiske, narrative og kognitive metoder
  • erfaring med eller kendskab til rusmiddelbehandling
  • kendskab til det sociale og sundhedsfaglige område herunder forvaltning og lovgivning
  • erfaring med tværsektorielt samarbejde.

Vi tilbyder
  • et lederjob med spændende opgaver og udviklingsmuligheder
  • sparring og coaching i forhold til ledelsesopgaven
  • engageret fællesskab med fokus på opgaver og arbejdsglæde.

Flere oplysninger

Læs mere på
  • Rusmiddelcenter Slagelses hjemmeside (https://rusmiddelcenter.slagelse.dk/)
  • Perron 3´s hjemmeside (https://perron3.slagelse.dk/)
Eller kontakt
  • centerleder Lena Andersen på mobil 40 12 28 27

Løn og ansættelsesvilkår: Løn efter overenskomst

Frist
  • torsdag den 15. februar 2018 kl. 9.00

Ansættelsessamtaler forventes holdt:
  • samtalerunde den 20. februar 2018
  • samtalerunde den 27. februar 2018

Tiltrædelse: den 1. april 2018 eller hurtigst muligt.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her