Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingsleder til Skolen i Charlottegården

Vi søger en ny afdelingsleder – gerne med ledererfaring og fra det specialpædagogiske område – til mellemtrinnet fra den 1. april 2018.   
 
Du vil blive en del af et ledelsesteam på en helt særlig skole, der går forrest i udvikling af specialpædagogisk viden, og hvor et stærkt arbejdsfællesskab kendetegner skolens hverdag.  
 
Skolen i Charlottegården
Skolen i Charlottegården er Københavns Kommunes tilbud til børn med diagnose inden for ADHD og/eller autismespekteret vurderet med potentiale inden for normalbegavelsesområdet. Skolen er en trinopdelt skole, som fungerer som et helhedstilbud, hvor teamet omkring den enkelte årgang består af lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere ansat i både skole og KKFO.  
 
På Skolen i Charlottegården går der 152 elever fordelt på 20 klasser. Undervisningen foregår i grupper med ca. syv til ni elever. Vi lægger vægt på individuelt tilrettelagte undervisningsforløb med henblik på, at den enkelte elev opnår de bedste kompetencer både fagligt og socialt.  
 
Vi forventer, at du  

  • har stor erfaring fra specialområdet og gerne med overbyggende uddannelse inden for det specialpædagogiske område  
  • har et stærkt drive for teamsamarbejde og inddragelse af medarbejdernes tværfaglig viden  
  • er visionær, udadvendt og effektiv med en naturlig gennemslagskraft  
  • formår at holde fokus på skolens pædagogiske linje  
  • evner kombinationen af at tænke overordnet, være robust og udvise indlevelsesevne  
  • har kompetencer i konflikthåndtering  
  • har gode erfaringer med administrative opgaver på en skole  
  • er læreruddannet  
Vi tilbyder  
  • et forældresamarbejde præget af dialog og samtænkning 
  • en skole med høje specialpædagogiske ambitioner  
  • et engageret og fagligt kompetent personale  
  • et stærkt teamsamarbejde  
  • en hverdag præget af medbestemmelse, medindflydelse og medansvar  
  • en velfunderet skolebestyrelse  
  • et ledelsesteam med fokus på at dygtiggøre sig og gøre en forskel
Løn- og ansættelsesforhold 
Stillingen er en overenskomststilling, hvor ansættelse de første tre måneder finder sted på prøve. Er du i forvejen tjenestemandsansat i Københavns Kommune, vil du bevare din ansættelsesform. 
 
Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter straffe- og børneattester som led i ansættelsen.  
 
Yderligere information 
Ønsker du at vide mere om skolen og stillingen, har du mulighed for at kontakte skoleleder Andrés Villaro y Lassen på 5054 7973 eller skolens kontor på 3530 3130.
 
Du kan også læse mere på skolens hjemmeside http://www.cha.skoleporten.dk  
 
Søg stillingen via nedenstående link senest fredag den 16. februar 2018 
Første runde af ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 21. februar 2018.  
Anden runde af ansættelsessamtaler finder sted fredag den 23. februar 2018.  
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her