Afdelingsleder/souschef til Peder Lykke Skolen

Vi søger en fagligt ambitiøs afdelingsleder med souscheffunktion til Peder Lykke Skolen  
 
Netop nu bliver skolen helhedsrenoveret og udbygges til fire spor. Et arbejde, hvor du skal være med til at forme og udvikle et ledelsesteam og blive en vigtig del af de pædagogiske og strategiske udviklingsopgaver. Et udfordrende og spændende job med varierede opgaver, hvor der er store frihedsgrader for den enkelte leder. 
 
Skoleledelsen består af: skoleleder, administrativ leder, samt to afdelingsledere.  
 
Du får ansvaret for vores udskolingen og skal primært arbejde med: overgange til videregående uddannelser samt koordinering af prøver og derudover årsplanlægning, vikardækning, it, hjemmesiden, nationale test, samt planlægning og koordinering af undervisningen, skema, m.v. 
 
Du skal som pædagogisk afdelingsleder brænde for at styrke elevers faglige udvikling og have vilje og evne til at koordinere og implementere skolens mange indsatser omkring fx bevægelse og læringsmål i forhold til fagene, og følge systematisk og progressivt op på fx nationale test. Du skal være fanebærer for et stærkt pædagogisk og faglig indblik – ikke bare for et fag, men for en høj faglig kvalitet og standard for undervisningen og læring generelt.  
 
Du vil indgå i ledelsesteamet, der varetager både de overordnede ledelsesopgaver i forhold til udvikling, strategi og drift. Den endelige fordeling af opgaverne i ledelsesteamet afklares ud fra princippet om at teamets samlede kompetencer udnyttes bedst muligt.
 
Vi søger en pædagogisk afdelingsleder/souschef, der

  • har et positivt og anerkendende menneskesyn  
  • er pædagogisk visionær og forstår at omsætte visionerne til praksis  
  • er levende optaget af skolens kerneopgave – den gode undervisning – og det gode, sociale læringsmiljø, der er grundlaget for børnenes læring og trivsel  
  • er læreruddannet med solid erfaring fra folkeskolen eller lignende – med ledelseserfaring og/eller lederuddannelse  
  • kan være med til at videreudvikle vores ressourcecenter og hjælpe inklusion af alle børn på vej  
  • vil prioritere at være tæt på elever, lærere/pædagoger og team som pædagogisk sparringspartner  
  • er åben og dialogskabende og i stand til at udtrykke sig klart både skriftligt og mundtligt  
  • kan og vil bidrage til det gode udviklende arbejdsmiljø, der befordrer arbejdsglæde og trivsel  
  • kan være stedfortræder for skolelederen, når dette er påkrævet  
  • kan håndtere de mange daglige gøremål med overblik, effektivitet og administrativ tæft  
Det vil være en fordel, hvis du har flair for systematik, koordinering og skemalægning.   
 
Vores nye pædagogiske afdelingsleder/souschef besidder følgende personlige kompetencer  
  • du har en positiv og konstruktiv tilgang til arbejdsopgaverne  
  • du er åben og nærværende og vil være tæt på personalet  
  • du kan fungere i en hektisk og omskiftelig hverdag  
  • du kan være en synlig leder  
  • du evner at inspirere, motivere og engagere  
  • du udviser personlig autoritet, integritet og tydelighed
På Peder Lykke Skolen arbejder vi målrettet på at være en markant profil i lokalområdet. Vi har fokus på strategisk udvikling og vores værdier er: faglighed, respekt, fællesskab og demokrati. Vi arbejder målrettet med teamudvikling – både i forhold til fag og årgang. Personalet har et stærkt sammenhold og deltager i mange fællesarrangementer. 
 
Peder Lykke Skolen er en åbent plan skole med 90 medarbejdere og ca. 775 elever og vokser nedefra med fire spor fra de yngste årgange. 
 
Vi er beliggende tæt på Amager Fælled, DR-Byen, Metroen, Havnebadet, Vestamager Naturcenter m.v. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside www.pederlykkeskolen.kk.dk
 
Yderligere information 
Du er velkommen til at kontakte skoleleder Lennart Kjellerup på 8256 6950 for yderligere information og vi ser gerne, at du aftaler et besøg på skolen. 
 
Ansøgning skal vedlægges CV, eksamensbeviser og andre relevante papirer. 
 
Søg stillingen via nedenstående link senest søndag den 18. februar 2018  
Ansættelsessamtalerne vil finde sted i uge 8.  
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:19. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Afdelingsleder/souschef til Peder Lykke Skolen

Peder Lykke Skolen

Vi søger en fagligt ambitiøs afdelingsleder med souscheffunktion til Peder Lykke Skolen Netop nu bliver skolen helhedsrenoveret og udbygges til fire spor. Et arbejde, hvor du skal være med til at forme og udvikle et ledelsesteam og blive en vigtig d...
Indrykket:25. januar 2018
Udløbsdato:18. februar 2018

Afdelingsleder Ungeområdet til Borgercenter Handicap

Ungeområdet

Borgercenter Handicaps ungeområde søger en afdelingsleder med stærke lederevner og flair for myndighedsarbejdet. Ungeområdet i Borgercenter Handicap søger en dygtig drifts- og personaleleder på et myndighedsområde, hvor vi har fokus på, at unge med ...
Indrykket:7. februar 2018
Udløbsdato:21. februar 2018

Køkkenmedarbejder til botilbuddet Løvstikkevej 66

Døgninstitutionen Løvstikkevej

København
Løvstikkevej 66 søger en køkkenmedarbejder 35 timer ugentligt fra den 1. april 2018. Løvstikkevej 66 er et botilbud, hvor der bor 36 udviklingshæmmede borgere med fysiske mobilitetsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser. Borgerne ha...
Indrykket:9. februar 2018
Udløbsdato:28. februar 2018

Afdelingsleder til Københavns Borgerservice

Københavns Borgerservice

Kan du sætte fokus på borgerne, styrke digital udvikling og service i forhold til Borgerservice både på myndighedsopgaver og de mange andre services, vi tilbyder for at gøre livet nemmere for københavnerne? Trives du med at lede forandringer, er du ...
Indrykket:12. februar 2018
Udløbsdato:2. marts 2018

Pædagogisk afdelingsleder til Frederiksgård Skole/KKFO

Frederiksgård Skole

Vi søger en afdelingsleder, der kan understøtte arbejdet med læring af normaltbegavede elever med autisme og ADHD og er parat til at stå i spidsen for at videreudvikle Frederiksgård Skole KKFO, både autismefagligt, skolefagligt og socialpædagogisk. ...