Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingssygeplejerske

Afdelingssygeplejerske til Caspershus.

En af vores afdelingssygeplejersker har valgt, efter 24 år på Caspershus, at gå på efterløn fra årsskiftet.
Vi søger derfor pr. 1/1 2021 en afdelingssygeplejerske for tre somatiske bo enheder hver med 10 borgere. En person som har lyst til arbejdet for og med borgere med komplekse geriatriske problemstillinger, og som også har lysten, viljen og overskuddet til at lede det daglige arbejde i grupperne. Stillingen er på 33 timer ugentlig med reference til sygeplejefaglig leder.

Du vil i et tæt samarbejde med afdelingssygeplejerske for vores tre øvrige huse, og sygeplejefaglig leder få muligheden for at præge den sygeplejefaglige dagsorden. Vi byder på et godt og udviklende arbejdsmiljø på tværs af faggrupper, med et dedikeret og kompetent personale. Du vil arbejde sammen med en assistentgruppe som er fagligt velfunderet, og hvis kompetencer i høj grad bringes i spil i forhold til sygeplejefaglige problemstillinger.  Du vil have en høj grad af indflydelse på det daglige arbejde i et tæt samarbejde med plejepersonale, sygeplejersker og terapeuter, og med tilknyttet plejecenterlæge.

Hvad kigger vi efter:
Sammen med nedenstående faglige kvalifikationer, så forestiller vi os et rummeligt menneske som er tydelig i sine tiltag og holdninger i de etiske og værdimæssige spændingsfelter som uvilkårligt opstår i arbejdet med mennesker.

  • Erfaring med geriatriske diagnoser og problemstillinger.
  • Gerne med erfaring fra opgaver med koordinering/ledelse.
  • Fagligt dygtig på den instrumentelle sygepleje, og som kan varetage intern undervisning af plejepersonale i større og mindre grupper.
  • Er i stand til at formidle ro og overblik i plejegrupperne gennem en god planlægning og en tydelig kommunikation.
  • Indbyder til dialog om gode løsninger og muligheder i det daglige arbejde.
Løn efter gældende overenskomst mellem DSR, lederoverenskomst, og KL – grundløn trin L5

Skriftlig ansøgning bedes sendt til sygeplejefaglig leder Tanja Larsen, eller på mail via knappen "send ansøgning" senest den 23. november 2020.
Ønsker du at tale om stillingen er du velkommen til at kontakte Tanja Larsen på tlf. 9842 4355.
Se mere om Caspershus, og om stillingen på www.caspershus.dk

Caspershus er en selvejende institution med egen bestyrelse som øverste myndighed og vi har
driftsoverenskomst med Frederikshavn Kommune for institutionens 60 pladser. Udover de 60 boliger,
har vi træningscenter for beboere og for borgere der er visiteret til ambulant træning.


 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.