Afdelingssygeplejerske med skabertrang til Neurologisk Afdeling, Slagelse Sygehus


Har du lyst til at være med til at opbygge en moderne neurologisk afdeling? Har du mod på at lede og gå forrest?

På Slagelse Sygehus er vi i skaberhumør. Vi ønsker at opbygge en moderne neurologisk afdeling, som både har patienter og medarbejdere i centrum. Vores fokus er på strukturerede patientforløb, hvor medarbejdernes høje faglighed og erfaring inddrages i udviklingen af specialet – og vi har brug for dig til at gå i front.

Neurologisk afdeling har brug for en erfaren afdelingssygeplejerske, der med stor vilje og gejst, vil opbygge en moderne neurologisk afdeling.
Vi har brug for en afdelingssygeplejerske, der ikke er bange for at sætte retning og være rammesættende.

Ledelse er det afgørende for denne stilling og erfaring med ledelse prioriteres højere end det faglige kendskab til specialet. Du skal blot have lysten og viljen til ledelse.
Vi søger en afdelingssygeplejerske, der brænder for ledelse og som i samarbejde med personalet i afdelingen, vil være med til at skabe en attraktiv og udviklende kultur.
Fra afdelingsledelsen vil du opleve stor opbakning og få stor frihed i dit ledelsesrum.

Kan du kende dig selv i følgende
Neurologisk Afdeling står over for en forandringsproces, hvor dine primære opgaver vil være personaleledelse og facilitering af processer under udviklingen af specialet. Vi har derfor brug for en karakterstærk og erfaren leder, der forstår, at få sine medarbejdere med i den rigtige retning. En synlig og nærværende leder der sammen med medarbejderne kan sætte rammerne for det daglige arbejde og tydeligt kan kommunikere til personalet, hvilken retning der arbejdes imod. En leder der tager hånd om afsnittet, og til en hver tid kan præsentere et afsnit med et godt arbejdsmiljø og gode patientforløb.
Du skal desuden have mod på at facilitere forandrings- og udviklingsprocesser i form af ugentlige tavlemøder.

Vores afdeling
Neurologisk afsnit i Slagelse er en del af Medicin 3, som består af det neurologiske og geriatriske speciale. Fagligt er specialerne opdelt, men samarbejdet er hele tiden i højsædet.
Neurologisk afsnit undersøger og behandler hjerne- og nervesygdomme. I sengeafsnittet er patientgruppen overvejende apopleksi patienter i fase II, som modtages fra Sjællands Universitetshospital efter den akutte fase. Det neurologiske sengeafsnit arbejder med strukturerede patientforløb med det mål at skabe værdi for patienten. Afsnittet lægger vægt på høj kvalitet i sygeplejen, og personalets høje faglighed og erfaring inddrages kontinuerligt for at udvikle specialet.

Vi arbejder på tværs
Ledelsesgrundlaget for Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse bygger på et tværfagligt samarbejde. På tværs af specialerne arbejder vi hele tiden på at optimere patientforløb. Vi ser sygehuset, som en helhed og det er derfor vigtigt, at du prioriterer tværfagligt samarbejde højt. Du vil desuden indgå i en gruppe af afdelingssygeplejersker, som har et stærkt samarbejde omkring ledelse og alle de medicinske specialer.
I det daglige er der et tæt samarbejde i de tværfaglige teams bestående af plejepersonale, læger, fysio- og ergoterapeuter, logopæd og neuropsykologer.
Vi ønsker os derfor en afdelingssygeplejerske, som vil være med til at udvikle den neurologiske afdeling og som vokser af at arbejde tværfagligt.

Opbygning af nyt sengeafsnit
Du vil blive afdelingssygeplejerske for et sengeafsnit, der skal opbygges til at kunne håndtere neurologiske patienter i 16-20 senge. Til din hjælp vil du have god faglig og erfaren støtte fra klinisk udviklingssygeplejerske og souschef, samt sparring og netværk med de øvrige afdelingssygeplejersker i afdelingen. I løbet af de kommende 2 år vil du blandt andet skulle være med til at

  • Rekruttere nyt plejepersonale
  • Fastholde eksisterende personale
  • Flytte ind i ny renoverede rammer
  • Gradvis udvidelse af sengeantallet i takt med rekruttering
  • Opbygge en faglig stolt kultur og et godt omdømme

  • Ambulatorium
    Neurologisk ambulatorium er i rivende udvikling med opbygning af diverse klinikker. Foruden gode medarbejdere har ambulatoriet en dygtig, energisk og engageret souschef. Samarbejdet mellem læger, sekretærer og plejepersonale er tæt og velfungerende.

    Skræddersyet til dig
    Du vil få et skræddersyet introduktionsprogram som matcher dig. Du vil desuden blive tilbudt en mentorordning for afdelingssygeplejersker og muligheden for at deltage i netværk for ledere. Du vil få den unikke mulighed at være med til at opbygge dit eget afsnit og sætte dit præg på fremtidens neurologiske afsnit på Slagelse Sygehus.

    Kom på besøg og hør mere om os
    Når du nu er blevet nysgerrig på vores skaberhumør i afdelingen, så er du mere end velkommen til at komme forbi. Vi byder på en kop kaffe og en snack, så du kan se afdelingen og høre mere om os – og vi om dig. Ring til ledende oversygeplejerske Anne Grethe Larsen på tlf.: 3055 7519 for en nærmere aftale eller hvis du blot har spørgsmål til stillingen.

    Stillingen er på 37 timer pr. uge og vi ser gerne vores samarbejde starte 01.04.18.

    Vigtige datoer

    Ansøgningsfrist 22.02.18

    1. samtale 26.02.18

    Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse
    Vi har viljen til at blive bedre hver dag

    Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
    Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
    På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

    Dit behov – vores fælles opgave


    Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

    Ikke det rigtige job?

    Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



    Opret jobagent her

    Andre job der matcher din søgning

    Indrykket:29. januar 2018
    Udløbsdato:11. marts 2018

    Afdelingssygeplejerske til den Regionale Retspsykiatri, lukket afsnit SL8, Psykiatrisygehuset Slagelse

    Region Sjælland

    Ambitiøs afdelingssygeplejerske med psykiatrisk erfaring til den Regionale Retspsykiatri, afsnit SL8 En ambitiøs afdelingssygeplejerske med viden om psykiatri søges til det Regionale Retspsykiatriske lederteam. Vi søger en afdelingssygeplejerske, de...
    Indrykket:14. februar 2018
    Udløbsdato:2. marts 2018

    Afdelingssygeplejerske til Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde

    Region Sjælland

    Slagelse
    Øjenafdelingen Sjællands Universitetshospital, søger en afdelingssygeplejerske pr. 01.04.18, stillingen er på 37 timer pr. uge. Vi søger en visionær, dynamisk og engageret afdelingssygeplejerske, som evner at forene ledelse og klinik. En afdelingssy...
    Indrykket:14. februar 2018
    Udløbsdato:25. februar 2018

    Sygeplejersker til gastroenterologisk sengeafsnit 04-4, Holbæk Sygehus

    Region Sjælland

    Slagelse
    Vi er et gastroenterologisk afsnit, med primært leversyge patienter. Der er 20 sengepladser, og på en typisk dagvagt vil du have ansvaret for tre til fire patienter af gangen. Vi arbejder med tildelt patientpleje og du varetager derfor hele plejen a...
    Indrykket:14. februar 2018
    Udløbsdato:1. april 2018

    Sygeplejerske i vikariat til Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus

    Region Sjælland

    Slagelse
    Sygeplejerske til barselsvikariat med mulighed for fastansættelse Så kommer der baby igen i vores personalegruppe. Derfor har vi brug for en sygeplejerske hurtigst muligt til et barselsvikariat. Hvem er vi Afsnit 03-3 er et selvvisiterende afsnit un...
    Indrykket:14. februar 2018
    Udløbsdato:25. februar 2018

    Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk Sengeafsnit H3, Sjællands Universitetshospital, Køge

    Region Sjælland

    Slagelse
    Brænder du for den akutte ortopædkirurgiske sygepleje? Kan du svare ja til dette, er det lige dig, vi leder efter. Vi er et ortopædkirurgisk afsnit med plads til 31 patienter. Vi modtager både akutte og planlagte ortopædkirurgiske indlæggelser af ca...