Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingssygeplejerske til lungesygdomme og kræftsygdomme, Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder, Sygehus Sønderjylland

Vil du være en del af et dynamisk og ambitiøst lederteam med fokus på de gode sammenhængende patientforløb og høj faglig kvalitet?  
 
Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder søger en dygtig afdelingssygeplejerske med ledelseserfaring til onkologisk ambulatorium og de kliniske diætister, med tiltrædelse pr 1.6.2018, eller snarest herefter. 
 
Onkologisk ambulatorium varetager behandling af patienter med brystkræft, lungekræft og tarmkræft samt kontrol af malignt melanom. Personalet i onkologisk ambulatorium består af speciallæger i onkologi, kræftpsykolog, sygeplejersker, projektsygeplejersker og lægesekretærer. 
Sygehus Sønderjyllands kliniske diætister er ansat i afsnittet Lungesygdomme og kræftsygdomme og varetager diætbehandling af patienter på tværs af forskellige afdelinger på hele sygehuset. 
Begge medarbejdergrupper er fagligt dygtige og meget ambitiøse og engagerede i at skabe det gode patientforløb. 
 
Afsnittet Lungesygdomme og kræftsygdomme ledes af 3 afdelingssygeplejersker og de 2 øvrige afdelingssygeplejersker er tilknyttet henholdsvis M41(afsnit for lindrende pleje og behandling) og palliativt team samt M42 (lungemedicinsk sengeafsnit) og lungemedicinsk ambulatorium. De 3 afdelingssygeplejersker arbejder tæt sammen om ledelsen af afsnittet. 
 
Vi forventer at du  
  • er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation 
  • har ledelseserfaring, gerne som afdelingssygeplejerske   
  • kan løse ledelsesopgaverne med stærk fokus på kvalitet, effektivitet, sammenhængende patientforløb, høj faglighed og medarbejdertilfredshed 
  • er god til at varetage den ledelsesmæssige praksisdisciplin og gennemføre udviklings- og forandringsprocesser 
  • har fokus på det gode arbejdsmiljø og kultur 
  • har en bred klinisk erfaring og interesse, gerne indenfor lungesygdomme og kræftsygdomme, og har lyst til at udvikle sygeplejen 
  • har en direkte og ærlig kommunikation, kan træffe beslutninger og er robust  
  • har gode samarbejdsevner, kan arbejde med sundhedsprofessioner tværfagligt, tværorganisatorisk og tværsektorielt 
  • har en lederuddannelse på diplomniveau, eller er indstillet på at påbegynde en formel lederuddannelse.  
 
Vi tilbyder et spændende job med udviklingsmuligheder,  
  • hvor du er med til at præge nutiden og fremtiden og hvor ledelse værdsættes 
  • hvor du indgår i et samarbejde med fokus på at udvikle patientforløbene 
  • hvor du indgår i et ledelsesforum med fagligt dygtige og engagerede kollegaer 
  • med et varieret og udfordrende job i et dynamisk miljø med stor gensidig tillid og fleksibilitet 
  • mulighed for gensidig sparring i lederforum og i afdelingssygeplejerske gruppen 
  • mulighed for ledelsessupervision  
  • mulighed for deltagelse i Lean for Leaders uddannelse. 
 
Om Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder   
Afdelingen Medicinske sygdomme Sønderborg/Tønder ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.  
 
Afdelingen består af 4 afsnit: 
  • Afsnit for Diabetes, hormon- og nyresygdomme (endokrinologisk ambulatorium, nyreambulatorium, sårambulatorium, sengeafsnit A og dialysen). Afsnittet ledes af 3 afdelingssygeplejersker 
  • Afsnit for Lungesygdomme og kræftsygdomme (sengeafsnit A for lindrende behandling og palliativt team, lungemedicinsk sengeafsnit B og lungemedicinsk ambulatorium, kræftambulatorium og de kliniske diætister). Afsnittet ledes af 3 afdelingssygeplejersker 
  • Medicinsk modtagelse (AMVA, medicinsk dagafsnit, hjertemedicinsk ambulatorium og akutsekretariatet). Afsnittet ledes af 1 afdelingssygeplejerske 
  • Medicinsk daghospital i Tønder. Afsnittet ledes af 1 afdelingssygeplejerske 
 
For yderligere oplysninger om afsnittene henvises til http://www.sygehussonderjylland.dk/wm358771  
 
Visiterede akutte medicinske patienter modtages i AMVA, hvor der iværksættes udredning og opstart på behandling. Patienten kan udredes og behandles ambulant, på medicinsk dagafsnit eller indlægges på et af vores sengeafsnit i Sønderborg.  
 
Vi arbejder systematisk med løbende forbedringer (SHS forbedringsmodel) og har et særligt fokus på det gode sammenhængende og involverende patientforløb, faglig udvikling og et godt arbejds- og læringsmiljø.   
 
Vilkår 
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem DSR/Sundhedskartellet og Danske Regioner.   
 
Yderligere oplysninger  
Du er velkommen til at kontakte  
  • oversygeplejerske Anette Brink, anette.brink@rsyd.dk, 79973005  
  • afdelingssygeplejerske Mette Thams, mette.thams@rsyd.dk, 79973110 
  • afdelingssygeplejerske Bente Holm Laursen, bente.holm.laursen@rsyd.dk , 79973105 
 
Stillingsbeskrivelse og organisationsdiagram kan rekvireres hos Ulla Mai, sekretær for afdelingsledelsen,ulla.mai@rsyd.dk, 79973003 
 
Ansøgningsfrist er fredag den 20. april 2018. Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 25. april 2018. Der vil blive indkaldt til samtale umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her