Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingssygeplejerske til Nyfødt, Intensiv afsnit 3, Børn og Unge

Vi søger en dynamisk leder fra den 1. juni 2018, der kan lede en flok engagerede
fagprofessionelle, der brænder for udvikling af børnesygeplejen.
Nyfødt, Intensiv er et meget stort og komplekst afsnit, der behandler og plejer
neonatale og intensive nyfødte op til 3 mdr.
Børn og Unge gennemgår lige nu en stor forandring, der alt sammen tager sigte på, at gøre os parate til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby.

Nyfødt, Intensiv består af 24 senge, hvoraf de seks er intensive, og afsnittet har en
normering på 93 fuldtidsstillinger, hvoraf flere er ansatte i specialfunktioner. Afsnittet er, på grund af sin størrelse, normeret til 2 sideordnede afdelingssygeplejersker.
Afsnittet varetager den højspecialiserede neonatologi og den intensive funktion af nyfødte op til 3 måneder i Region Midtjylland. Den lægefaglige behandling varetages af et team af speciallæger, samt en professor i neonatologi. Afsnittet vægter det tværfaglige samarbejde højt. Især det læge- og sygeplejefaglige samarbejde, da det er helt centralt for patientforløbene. Der er en høj forskningsaktivitet knyttet til afsnittet.

Afsnittet består endvidere af

  • et neonatalt ambulatorium samt et ambulatorium i Horsens
  • en regional neonatal transportordning
  • THO – tidligt hjemme ophold
Som et led i udviklingen af afsnittet, og for at sætte fokus på det fagprofessionelle i Nyfødt, Intensiv, har vi valgt, at have to sideordnede afdelingssygeplejersker, hvor den ene har en faglig profil og den anden har en organisatorisk profil. Det vi søger nu, er en afdelingssygeplejerske med en faglig profil.
Tanken er, at afsnittet ledes ud fra ét fælles visions- og værdigrundlag som ét Nyfødt, Intensiv afsnit. Personaleledelsen tænkes delt mellem de to afdelingssygeplejersker, så begge har et personaleledelsesmæssigt ansvar for et team af medarbejdere.

Vi søger en afdelingssygeplejerske, som har lyst til at prøve kræfter i et lederteam
bestående af to afdelingssygeplejersker, og som vil indgå i et tæt samarbejde med
den afsnitskoordinerende overlæge. Der er desuden et tæt samarbejde med de øvrige afdelingssygeplejersker og afsnitskoordinerende overlæger i afdelingen, og selvfølgelig med afdelingsledelsen.
Afsnittet har et fagligt meget engageret personale, som arbejder systematisk med udvikling af såvel patientforløb som sygeplejen. Det tværfaglige samarbejde vægtes som nævnt højt, og er en forudsætning for, at løse hovedopgaven med patienten i centrum.

Har du lyst til at læse mere om afsnittet og Børn og Unge, kan du finde flere oplysninger her.
 
Vi ønsker en leder som
  • kan arbejde strategisk og visionært
  • er ambitiøs og målrettet på afsnittets vegne
  • kan indgå i dialog, lytte og reflektere, er sanseskarp, ærlig og respektfuld
  • kan skabe og bevare overblik
  • har talent for at få hverdagen til at fungere tværfagligt og tværsektorielt; her er samarbejde og ansvar nøgleord
  • vil tænke og arbejde med brugerinddragelse
  • kan skabe et godt læringsmiljø
  • har en personlighed med et åbent, tillidsvækkende og imødekommende væsen
  • vil arbejde ud fra de visioner og værdier som både er nationalt og internationalt indenfor det neonatale område  
På AUH arbejder vi med forbedringsmodellen, og alle afsnit deltager løbende i forbedringsarbejdet. Se mere her.
 
Som leder skal du være et forbillede for en åben organisation med ”højt til loftet”. Som
person skal du trives med en uformel tone. Nøgleord i din måde at udøve ledelse på,
skal være ansvar, stabilitet, fleksibilitet, sammenhæng og kvalitet. Synergi og
samarbejde er værdier, der skal være knyttet til dine ambitioner. Se endvidere "Ledelsesgrundlag for Aarhus Universitetshospital " her.
 
Vi søger en leder med følgende kvalifikation
  • minimum 5 års erfaring fra en børneafdeling og gerne fra en neonatal afdeling
  • eventuelt erfaring med intensiv sygepleje
  • har erfaring med at undervise
  • har eller er i gang med videreuddannelse inden for ledelse eller sygepleje på minimum diplomniveau
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 22. maj 2018.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marie Rosbjerg på 7845 1401, afdelingssygeplejerske Pernille Karlskov på 7845 1730, eller overlæge Bente Høst på 3071 5163.
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her