Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingssygeplejerske til psykiatrisk akutmodtagelse for voksne og børn på Psykiatrisk Center Glostrup

Kunne du tænke dig at blive vores nye afdelingssygeplejerske? Og vil du stå med i første række, når børn og voksne med psykiatriske problemstillinger har brug for en akut vurdering og behandling? Så er det måske netop dig, som vi søger.


Velkommen indenfor hos psykiatrisk akutmodtagelse På Akutmodtagelsen modtager vi patienter med alle psykiatriske lidelser og i alle aldersgrupper. Vi har specialfunktion for modtagelse af børn i hele Region Hovedstaden. Vi møder som de første patienter, som er i akut krise og gør på kort tid en forskel, som er afgørende for patientens videre forløb.

Akutmodtagelsen består af en åben akutmodtagelse og et observationsafsnit med 10 sengepladser. Akutteam og ECT-funktion er forankret i akutmodtagelsen. Akutmodtagelsen modtager voksne fra 9 kommuner i København og på Vestegnen samt børn og unge fra hele Region Hovedstaden. Der er ca. 9.000 henvendelser om året, heraf 25 % under 18 år. Vi modtager gennemsnitligt 25 patienter i døgnet. Der er en maksimal indlæggelsestid i modtageafsnittet på 7 dage. De fleste patienter vil blive færdigbehandlet i afsnittet. Patienter med behov for længerevarende indlæggelse bliver visiteret til et af de almene psykiatriske sengeafsnit på centeret.


Dine ansvarsområder og udviklingsopgaver Som vores nye afdelingssygeplejerske bliver din fornemmeste opgave at støtte og udvikle den enkelte såvel som den samlede personalegruppe i forhold til at løfte kerneopgaven og sikre trivslen på afsnittet i tæt samarbejde med medarbejderne. Du bliver dermed ansvarlig for at lede udviklingen på afsnittet og sikre den høje kvalitet i patientforløbene.

Du bliver leder for en velfungerende personalegruppe bestående af social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, der udgør mænd og kvinder og alt i alt et stort spænd af erfaring. Vi lægger vægt på at have et godt arbejdsklima, der inkluderer alle grupper og samarbejdspartnere. Vi arbejder tæt tværfagligt sammen med læger, socialrådgiver, farmaceut og psykolog.

Du får til opgave at sikre personalegruppens løbende kompetenceudvikling. Vi er i en proces, hvor der efter grundig oplæring, uddelegeres flere opgaver til sygeplejerskerne – et eksempel er selvstændig opstart af abstinensbehandling. Desuden uddannes akutsygeplejersker, som får kompetencer ift. at behandle og færdiggøre patienter med enkle/kendte problemstillinger.



Dig som leder Vi søger en afdelingssygeplejerske, der formår at involvere, motivere og skabe resultater indenfor centrets og afsnittets indsatsområder. Du har en anerkendende og tydelig ledelsesstil, og vil aktivt medvirke til at fastholde afsnittet, som en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og et godt arbejdsmiljø. Derudover lægger vi vægt på, at du har en rolig og positiv fremtoning hos patienter og personale.

Du vil sammen med akutmodtagelsens afsnitsledende overlæge skulle forestå udviklings- og kvalitetsarbejde i Akutmodtagelsen. Herunder afholdelse af tavlemøder på eget afsnit og deltagelse i tavlemøder på døgnafsnit.

  • Du er handlekraftig og struktureret i udførelsen af dit arbejde. Du udviser overblik og med din gode situationsfornemmelse vurderer du, hvornår du skal træde i karakter. Du er motiveret for at arbejde med data, systematiske forbedringer og standarder med henblik på at udvikle kvaliteten i behandlingen og effektivisere arbejdsgangene.
  • Du inspirerer til faglig udvikling. Du er positiv og nysgerrigt indstillet i forhold til at undersøge og afprøve nye ting. Du er god til at medinddrage og motivere medarbejderne og prioriterer kompetenceudvikling højt.
  • Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner. Du er en god samarbejds- og sparringspartner, der er diplomatisk og respektfuld i din kommunikation, og du forstår at vedligeholde og danne netværk både internt og eksternt.
For at blive taget i betragtning til stillingen skal du være autoriseret sygeplejerske med ledelseserfaring. Gerne med en relevant lederuddannelse på diplom- eller masterniveau (men dette er ikke et krav).


Vi tilbyder:
  • Et spændende speciale med mulighed for faglig fordybelse og udvikling
  • Mulighed for at deltage i udviklingen og udformningen af den akutte psykiatri i Region Hovedstadens Psykiatri
  • Mulighed for daglig ledelsessparring med ledelseskollegaer på centret, samt en mentor i din første tid
  • Mulighed for kurser og efteruddannelse indenfor ledelse
  • Erfarne, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere
  • En spændende arbejdsplads i et tværfagligt miljø


Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Ansættelse er efter gældende overenskomst.


Vi glæder os til at høre fra dig Søg via link senest den 18. september 2020. Du bedes uploade CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter sammen med din ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at udviklingschef Betina Bennike, tlf. 29444418.

Dertil kan du læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her: "Job i Psykiatrien".


Psykiatrisk Center Glostrup diagnosticerer og behandler vi patienter med alle typer af psykiske lidelser. Vi har 14 døgnafsnit med i alt 190 senge, 13 ambulatorier og en stor forskningsenhed. Centeret har en række specialiserede døgnafsnit og er en del af Københavns Universitets universitetshospitaler.

Centret er fordelt på fem adresser; Nordstjernevej 41, Brøndbyøstervej 160, Gl. Kongevej 33, H.J. Holstvej og Ishøj Store Torv. Og betjener borgere fra København (Valby), Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Ishøj, Vallensbæk og Høje-Tåstrup kommuner. Til vores specialiserede tilbud modtager også patienter fra resten af Region Hovedstaden.

Vi arbejder målrettet med forebyggelse af tvang, recovery, øget bruger- og pårørendeinvolvering og med at skabe gode sektorovergage for vores patienter.



Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.