Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afdelingssygeplejersker - Afdeling for Intensiv Behandling af Hjerne- og Nervesygdomme i Neurocentret søger ambitiøse afdelingssygeplejersker til intensivafsnit 2093 på Blegdamsvej

Vi er i gang med en organisationsændring frem mod flytning til helt nye og moderne rammer i Rigshospitalets Nordfløj og søger derfor efter to ambitiøse og udviklingsorienterede afdelingssygeplejersker der kan være med til at sikre følgeskab.

Afdeling for Intensiv Behandling af Hjerne- og Nervesygdomme består af et intensivafsnit på Blegdamsvej, en neurokirurgisk operationsgang på Blegdamsvej samt et intensivt afsnit på Nordre Ringvej Glostrup. Intensivafsnittet på Blegdamsvej er landets største neurointensive afsnit med 17 intensive sengepladser og 9 opvågningspladser, hvor vi varetager intensivbehandling af børn og voksne med CNS-sygdomme – fortrinsvis traumatisk hjerneskade, intrakranielle blødninger og tumorer, høje rygmarvslæsioner, status epilepticus og Guillain-Barré syndrom. Vi er normeret til ca.100 sygeplejersker, vi behandler ca. 900 intensivpatienter og varetager ca. 3500 opvågningsforløb om året.

Når Neurointensiv afsnittet i september måned flytter ind i Rigshospitalets Nordfløj og i de 20 topmoderne enestuer fordrer det ændrede arbejdsgange og samarbejdsstrukturer, hvorfor vi allerede nu ønsker at omorganisere afsnitsledelsen fra én til tre afdelingssygeplejersker. I et samarbejde med den afsnitsansvarlige overlæge forventes det, at de tre afdelingssygeplejersker sammen varetager den daglige drift med fokus på at sikre kvaliteten og opretholde kontinuiteten i patientbehandlingen for både intensivpatienterne og opvågningspatienterne. Vi ønsker at styrke en forankring mellem de to intensive funktioner på Blegdamsvej og Glostrup, hvorfor de to afsnitsledelser fremadrettet skal arbejde sammen om bl.a. kompetenceudvikling, uddannelse og ikke mindst det sammenhængende patientforløb.

Som afdelingssygeplejerske:

  • Får du en engageret og fleksibel personalegruppe med kompetencer på forskellige niveauer
  • Skal du indgå i et afsnit, hvor du får rig mulighed for at præge fremtiden og afsnittes fremadrettede udvikling, herunder sammensætning af det nuværende personale
  • Får du mulighed for at kombinere dit ledelsesrum med et fagligt eller udviklingsmæssigt ansvarsområde, f.eks. innovation, opvågning, uddannelse, organdonation eller andet.
Vi søger afdelingssygeplejersker som:

  • Kan skabe motivation og følgeskab i personaleledelsen og sætte sygeplejen i fokus til gavn for den enkelte patient og dens pårørende
  • Kan understøtte et højt fagligt miljø, hvor daglig læring stimuleres og hvor uddannelse, kompetenceudvikling, kvalitet og forskning er pejlemærker
  • Kan give såvel medindflydelse som medansvar og hermed involvere medarbejderne
  • Vil tage et synligt medansvar for forbedringskultur og det gode arbejdsmiljø
  • Har idéer og mod til at arbejde innovativt og prøve helt nye veje
  • Kan kommunikere og samarbejde tværfagligt
  • Kan sikre en optimal udnyttelse af personalemæssige og øvrige ressourcer, herunder ansvar for overholdelse af budgetter
Derfor har du som vores kommende afdelingssygeplejerske:

  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Specialuddannelse i intensiv sygepleje og klinisk erfaring
  • Gerne ledelsesmæssig erfaring
  • Evt. relevant videreuddannelse indenfor ledelse eller ønske om på sigt at gennemføre dette
Er du blevet nysgerrig på stilling som afdelingssygeplejerske på Neurointensivafsnittet på Blegdamsvej så kontakt gerne ledende oversygeplejerske René Richard på telefon 21325822 eller på e-mail: rene.richard.andersen@regionh.dk

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ledere på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder DSR og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Ansøgningsfrist: mandag d. 22. juni 2020 kl. 12:00

Ansættelsessamtaler gennemføres d. 25. juni 2020

Om Neurocentret:

Neurocentret tager sig af patienter med sygdomme i nerve, hjerne og rygmarv. Det omfatter udredning af sygdomme, medicinsk behandling, operationer, akutmodtagelse og genoptræning. Neurocentret har afdelinger placeret på Blegdamsvej, i Glostrup, Hvidovre og Hornbæk. Mange patienter er i kontakt med flere afdelinger, og i centret ser vi det som en unik mulighed for at understøtte det sammenhængende patientforløb. Vi prioriterer tæt tværfagligt- og ledelsessamarbejde og et nært samarbejde med patienter og pårørende. Vi ønsker at skabe optimale forløb fra vi modtager den akut syge patient til den højtspecialiserede neurorehabilitering, og samtidig have sigte på patientens levede liv efter behandling.

Neurocentret består af 8 afdelinger/klinikker; Neurokirurgisk klinik, Neurologisk klinik, Neurofysiologisk klinik, Klink for Rygmarvsskader, Klinik for Højtspecialiseret Neurorehabilitering, Krisepsykologisk klinik, Afdeling for bedøvelse, respirationsstøtte og smertebehandling samt Afdeling for Intensiv behandling af hjerner og nerver.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.