Aflastning søges 20 timer om måneden, Rødovre
Brænder du for at arbejde 1:1 og har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov, kan dette være jobbet du søger.
Til en 7 årig dreng søger vi dig der har mulighed for at arbejde 20 timer om måneden, tidsbegrænset.
Du har erfaring med at arbejde med børn og unge med autisme og relationsdannelse er en af dine stærkeste kompetencer.
Du kan med fordel have kendskab til børn uden sprog.
Familiens hjem er din arbejdsplads hvor du med udgangspunkt i drengens behov og interesser planlægger dagen. I kan for eksempel cykle eller gå til naturområder hvor I kan klatre og kigge på dyr.
Arbejdstider:
20 timer om måneden. 8 timer hver anden lørdag eller søndag samt 2 timer en hverdag hver anden uge. (Dage og tidspunkter aftales nærmere med familien).
Om dig:
- Du skal være uddannet pædagog, lærer eller lignende.
- Du skal have kendskab til og erfaring med autisme.
- Du skal have erfaring med at arbejde med børn med særlige behov.
- Du skal kunne varetage personlig pleje i form af bleskift.
- Du er selvstændig, rolig, tålmodig og robust.
- Du skal være stabil og kan se dig selv have dette job i længere tid, så der skabes en relation til drengen og hans familie.
Leute tilbyder:
- Leutes familiekoordinator, der kender familien og opgaven, sikrer dig en god opstart. Du kan altid henvende dig til denne under ansættelsen.
- Vi tilbyder faglig sparring/supervision med en pædagogisk konsulent ansat i Leute.
- Du har mulighed for forskellige opgaver hos flere familier, hvis du ønsker det.
Synes du, det lyder som en opgave for dig, så send en ansøgning og dit CV via linket "opret ansøgning".
Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning med det samme, da vi søger en til opstart hurtigst muligt.
Stillingsopslaget vil blive taget ned, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen eller om at være ansat i Leute, er du velkommen til at kontakte HR- og rekrutteringskonsulent Dorthe Skovgaard på job@leute.dk.
Om Leute
Leute er en dansk virksomhed med hovedsæde i Roskilde. Vi samarbejder med kommuner over hele landet om at skabe de bedste betingelser for børn og unge med særlige behov. Enten fordi de har et fysisk eller psykisk handicap eller fordi deres livsvilkår er mere udsatte, sårbare eller belastede end de vilkår som gennemsnittet i Danmark vokser op under.
Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk
+