Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aflastningsfamilie til 12-årig pige i Skive-området

Center for Familiepleje søger en godkendt aflastningsfamilie til en 12-årig pige, der er netværksanbragt.  
 
Der er for øjeblikket behov for aflastning hver 3. weekend fra fredag-søndag. Vi søger dog en aflastningsfamilie med døgnplejetilladelse, som kan modtage pigen i døgnpleje, hvis behovet skulle opstå. Det kan blive aktuelt, hvis hendes primære omsorgsperson pga. helbredsmæssige udfordringer ikke længere kan give hende permanent ophold. Der er dog p.t. intet aktuelt, der tyder i den retning. 
 
Pigen går i almindelig folkeskole i Skive. Skolen beskriver hende som godt begavet og fagligt med. Hun er en velanset kammerat, hun har veninder og kan danne og vedligeholde venskaber, og hun er omsorgfuld overfor andre. Hun kender normerne/spillereglerne i relation til andre, og hun kan fungere i en familie med krav, pligter og rettigheder.
 
Pigen er meget optaget af ridning og har sin egen hest, der fra foråret 2018 bliver opstaldet i Skive. Hun går til ridning flere eftermiddage om ugen, og der er ofte rideaktiviteter i løbet af weekenden. Vi søger en derfor aflastningsfamilie, som meget gerne selv må være interesseret i ridning og indstillet på at bruge tid sammen med pigen på denne aktivitet.  
 
Som aflastningsfamilie skal I have forståelse for, at der skal være et tæt samarbejde med pigens netværksplejefamilie.  
 
Vi søger en aflastningsfamilie, som:  

  • består af en far og en mor  
  • skal have gode samarbejdsevner  
  • gerne må have andre børn  
  • helst bor i Skive Kommune eller max en halv times kørsel fra Skive  
  • skal kunne hente og bringe  
  • gerne må bo på landet og have dyr  
  • har en gyldig plejetilladelse til døgn   
Vi tilbyder:  
  • Råd og vejledning fra en fast familieplejekonsulent  
  • Fire årlige temaaftener med fokus på aktuelle emner  
  • Honorar: 6 x vederlag  
Om Center for Familiepleje   
Center for Familie er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed.
 
Yderligere information 
Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Annette Habermann på 2611 2213 eller via e-mail: VB96@sof.kk.dk. 
Du kan også læse mere på vores hjemmeside centerforfamiliepleje.dk   

 
Ansøgningsfrist
Senest tirsdag den 13. februar 2018.   
 
Ansøgning mærket ADH/2018-10 sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@sof.kk.dk eller Center for Familiepleje, Griffenfeldsgade 44, opgang 6, 1.sal, 2200 Nørrebro.  
 
Der kan også søges via nedenstående link. 
 



Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her