Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aflastningsfamilie til dreng på 9 år

Er I godkendt som aflastningsfamilie, og kan I skabe forudsigelige rammer for en dreng på 9 år hver anden weekend? Så kan det være jer, vi søger i Center for Familiepleje.

Dem, han kender, beskriver ham som en glad og livlig dreng, der blandt andet holder af at spille Playstation og gå i svømmehallen. Han går i en specialklasse for børn med særlige behov og er af skolen beskrevet som en social, intelligent og vellidt dreng. Det beskrives, at han kan indgå og fordybe sig i rolige aktiviteter, men oftest foretrækker de vilde lege.

Han er diagnosticeret med ADHD og autisme og har behov for struktur, forudsigelighed samt støtte til følelsesmæssig regulering. Han har behov for, at rammer og regler bliver italesat, så han ikke bliver urolig. Jeres hjem kan være det rigtige for drengen, hvis I kan være nærværende, tydelige voksne og tilbyde ham omsorg og familiære oplevelser.

Omfanget er hver anden weekend. Vi foretrækker, hvis I har erfaring med børn med autisme og/eller ADHD.

Om jer

  • I er godkendt som aflastningsfamilie
  • I er et par
  • I bor tæt på København, max. en times kørsel
  • I er indstillet på at hente og bringe
  • I kan tilbyde tydelig struktur og forudsigelighed
  • I er en kærlig og rummelig familie, som gerne har erfaring med børn med udviklingsforstyrrelser

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Center for Familieplejes brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier.

Honorar:  7 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Anette Schmidt på 2452 6440.

Ansøgningsfrist: mandag den 6. juli 2020

Ansøgning mærket AKS/2020-89 sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til:


familieplejen@sof.kk.dk

eller

Center for Familiepleje  
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø.

Du/I kan også søge via nedenstående link.

Om Center for Familiepleje 
Center for Familiepleje er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs mere om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk.
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.