Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aflastningsfamilie til pige på 1 år - 14 døgn pr. måned

Er I en godkendt aflastningsfamilie, der kan skabe forudsigelige rammer for en lille pige på 1 år i et omsorgsfuldt og udviklende miljø? Har I kendskab til spiseforstyrrelse?

Så kan det være jer, Familieplejen København søger.

Dem, der kender pigen, beskriver hende som en glad og nysgerrig pige. Hun elsker at være udendørs og gå på lange opdagelsesture både til fods og i klapvogn. Pigen er god til at fordybe sig i legetøj og aktiviteter, og samtidig elsker hun, at der sker noget nyt omkring hende. Hun er glad for dyr, musik, sang og alt, hvad der har med vand at gøre. Hun er fin i sin kontakt og i samspillet med både børn og voksne, og hun er god til at kommunikere. Pigen har en fin døgnrytme med fast sengetid.

Pigen er diagnosticeret med en spiseforstyrrelse, der siden fødslen har medført et ustabilt spisemønster og i perioder krævet behandling.

Som aflastningsfamilie skal I derfor støtte særligt op om pigens måltider og arbejde på, at pigen lærer at spise mere selvstændigt. Hun har brug for en tydelig ramme om måltiderne, og der skal være en del forudsigelighed og genkendelighed i forhold til spisning.

Aflastningen er hver weekend fra fredag til søndag.

Vi lægger vægt på, at I

  • er godkendt som aflastningsfamilie
  • som aflastningsfamilie består af to voksne
  • ikke har mindre børn i familien
  • har kendskab til spiseforstyrrelse – vil være en fordel
  • kan skabe genkendelighed om måltidet
  • har kendskab til det mindre barns udvikling
  • kan arbejde struktureret, relationelt og med følelseshåndtering
  • er aktive og har lyst til leg, spil og udendørsaktiviteter
  • er indstillet på udvidet forældresamarbejde
  • kan hente og bringe til og fra aflastning
  • gerne bor i københavnsområdet eller på Sjælland

I står ikke alene med opgaven, for vi giver jer pædagogisk supervision fra en fast tilknyttet familieplejekonsulent. Samtidig får I mulighed for at deltage i Familieplejen Københavns brede udvalg af kurser med fokus på aktuelle emner. Se vores kursusudvalg her: https://centerforfamiliepleje.kk.dk/indhold/efteruddannelse-plejefamilier

Honorar:  7 x vederlag

Flere oplysninger fås hos familieplejekonsulent Tina Jørgensen på 5162 5093 eller via e-mail: BT48@kk.dk

Ansøgningsfrist: 18. oktober 2020

Ansøgning mærket TJ/2020-134 sendes sammen med plejetilladelse og socialrapport til:

familieplejen@kk.dk

eller til  

Familieplejen København / Center for Familiepleje  
Svendborggade 5, 3. sal
2100 København Ø

I kan også søge via nedenstående link.

Familieplejen København
Familieplejen København (tidl. Center for Familiepleje) er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en videnbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne familiepleje, bl.a. gennem vores kursusvirksomhed.
Læs mere om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.