Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aflastningsfamilie til pige på 8 år

Aflastningsfamilie til en selvstændig pige på 8 år søges
Familieplejen i Skanderborg Kommune søger en aflastningsfamilie til en 8-årig pige. Formålet med aflastningen er at give pigen og hendes familie lidt aflastning i hverdagen. Aflastningens omfang er en weekend om måneden samt en hverdag om ugen. Som aflastningsfamilie vil jeres opgave blandt andet indebære at give pigen en-til-en voksenkontakt og støtte, nærhed, omsorg og glædesfulde stunder. Af samme grund søger vi en familie, hvor der ikke er andre børn i aflastning.

Den 8-årige pige har mange aldersvarende interesser. Hun holder blandt andet af spille spil, lytte til lydbøger og se tv programmer om børn og dyr samt film med teen-indhold. Derudover holder hun af musik, dans, kreative aktiviteter og er meget glad for dyr. I hverdagen er hun generelt god til at håndtere skift og forandringer. Hun sover godt om natten, og er desuden selvhjulpen i forhold til påklædning, bad og tandbørstning - men har også gavn af guidning.

Af udfordringer har pigen ADD, andre blandende adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser og svære reguleringsvanskeligheder. Hun skal derfor nogle gange se den voksne lidt an. Disse udfordringer betyder også, at hun kan fremtræde mindre udtryksfuld og begejstret, end hun er, da hendes reaktioner ikke nødvendigvis kommer i direkte forlængelse af den oplevede situation. Motorisk har hun har svært ved at koordinere sine bevægelser, og har derfor ikke alderssvarende motorik sammenlignet med andre børn på hendes alder.

Det er desuden en selvstændigdig pige på 8 år, der ved hvad hun vil, og hun har ofte sin egen dagsorden. Dette er et stærkt karaktertræk, men det er ikke altid hensigtsmæssigt i en given situation. Hendes adfærd kan derfor nogle gange opleves som grænseoverskridende af andre børn og voksne, hvilket hun har svært ved at reflektere over selvstændigt. I denne sammenhæng er hun blevet bedre til at håndtere, at den voksne, når det er nødvendigt, udfordrer og guider hende i hendes adfærd.

Pigen finder ro i, at de voksne omkring hende sætter en tydelig ramme, og generelt er tydelige i deres tilgang til hende. Hun har brug for voksne der skaber overblik og guider hende i hverdagen samt hjælper hende med at håndtere de af hendes reaktionsmønstre, som er udfordrende for hende selv og hendes omgivelser.

Hvilken familieprofil søger vi?
Familieplejen i Skanderborg søger en familie som

  • har forståelse for vigtigheden i at møde pigen på hendes funktionsniveau frem for hendes alder
  • kan tilbyde tydelige rammer, struktur, guidning og forudsigelighed i hverdagen
  • kan tilbyde tryghed, nærvær og omsorg
  • kan mødet pigen med ros, en mentaliserende og anerkendende tilgang
  • besidder tålmodighed og robusthed

Skanderborg kommune tilbyder
  • Netværksgruppe for aflastningsfamilier fem gange årligt
  • To årlige temaaftener

Løn og opstart
Opgaven aflønnes med 7 vederlag det først år, derefter reduceres vederlaget ned til 5 ud fra Skanderborg Kommunes vederlagsmodel jf. KL´s takster.
I forbindelse med deltagelse i temaaftner aflønnes aflastningsfamilien med 3 vederlag samt befordringsgodtgørelse.

Søg stillingen
Jeres motiverede ansøgning, beskrivelse af evt. erfaring, og øvrige relevante bilag sendes senest onsdag den 30. november 2020 kl. 23.59.

Der afholdes ikke samtaler, men relevante ansøgere kontaktes løbende telefonisk, hvor I som ansøgere vil høre nærmere om opgaven.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til familieplejekonsulent Hanne Bech på telefon 20 35 82 94 eller mail: hanne.bech@skanderborg.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.