Aflastningsfamilie til søskende - to drenge på 9 og 5 år

Center for Familiepleje søger en godkendt aflastningsfamilie til et søskendepar, to drenge på 9 og 5 år, som skal i aflastning hver anden weekend.  
 
Den ældste bror er en dreng, som er meget vellidt i sin klasse. Han er meget glad for fysisk aktivitet, især at spille fodbold, og spiller i en fodboldklub. Den yngste bror kan også godt lide at være fysisk aktiv, og begge drenge er tilknyttet en idrætsklub flere gange om ugen. Den yngste dreng har haft vanskeligt ved, at folk kom for tæt på ham. Han øver sig at håndtere det – både i sin idrætsklub og i børnehaven.  
 
Drengene har anden etnisk baggrund og har et andet modersmål, men taler begge dansk. De har muslimsk baggrund og spiser derfor halalslagtet kød.  
 
Begge drenge opleves med et meget lille ordforråd, og den yngste af dem er blevet skoleudsat af samme grund. Der skal et stort fokus på, at deres danske sprog skal udvikles.  
 
Vi søger en aflastningsfamilie, der har lyst til at arbejde med almen stimulering, herunder sprogstimulering, og som kan skabe struktur og forudsigelighed på en omsorgsfuld måde. I skal kunne hente og bringe drengene i København fredag og søndag eftermiddag.  
 
Vi lægger vægt på, at I
  • er godkendt som aflastningsfamilie  
  • kan skabe tryghed og give positiv opmærksomhed  
  • bor maksimum en times kørsel fra København  
  • helst ikke har hund.
Vi tilbyder
  • råd og vejledning fra en fast familieplejekonsulent  
  • fire årlige temaaftener med fokus på aktuelle emner  
  • honorar: 6 x vederlag pr. barn.
Mere information
For yderligere oplysninger kontakt konsulent Tina Jørgensen på 5162 5093 eller på mail: bt48of.kk.dk  
 
Ansøgningsfrist senest tirsdag den 27. februar 2018.  
 
Send din ansøgning mærket "TJ/2018-11" sammen med plejetilladelse og socialrapport til:
familieplejen@sof.kk.dk
Eller til:
Center for Familiepleje
Griffenfeldsgade 44, opgang 6, 1. sal
2100 Nørrebro
 
Stillingen kan også søges via nedenstående link.
 
Om Center for Familiepleje  
Center for Familie er landets største familieplejeenhed. Vi rekrutterer plejefamilier til Københavns Kommune og står som garant for det gode match mellem barn og familie. Vi har en vidensbaseret tilgang og tilbyder alle vores pleje- og aflastningsfamilier kompetent rådgivning og støtte til at løse de udfordringer, de møder. Vi har et bredt udbud af kurser og temaaftner, og vi medvirker aktivt til at udvikle den moderne plejefamilie, bl.a. gennem vores videnscenter og kursusvirksomhed. Læs om os på: centerforfamiliepleje.kk.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her