Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afløser til 24-timersvagter på hjælperteam for dreng på 15 år, Roskilde

Teenagedreng på 15 fra Roskilde

Stillingen er som hjælper for en dreng på 15, som i forbindelse med en knoglemarvstransplantation, som 7 årig fik skader på sin rygmarv og i sin hjerne.

I dagligdagen har han brug for hjælp til alt det plejemæssige (toilet, tøj, stillingeskift, overflytninger osv.) og får pt. sin mad og vand igennem en mavesonde. Han har et dårligt syn og et begrænset sprog.

Drengen bor hos sin familie på landet i Roskilde kommune. Han holder af forskellige teenageting som serier og musik og kan lide en god joke. Han trives med at være omgivet af liv og personer han kan relatere til.


Afløser til teamet med faste rådighedsvagter

Stillingen er som afløser på drengens team, der kan dække ind, når der er brug for det i forbindelse med sygdom og ferie hos kolleger. Derudover vil du få en fast weekend om måneden, hvor du står til rådighed, så vi er sikre på, at drengen får en kendt hjælper, hvis en kollega er syg e.l. Både vagter og rådigshedsvagter er fra kl 8.00-8.00.

Når du møder ind om morgenen, skal du være ved drengen til han vågner og hjælpe ham med hans morgenrutine. Hvad resten af dagen byder på, afhænger af drengens planer og humør. Om natten kan du sove på en slå-ud-stol, men skal være til rådighed for drengen.

Du skal føle dig stærk og tryg ved plejeopgaver, da drengen har brug for hjælp til alt og bruger diverse hjælpermidler. Du skal bl.a. betjene lift, sonde, Cpap (lunge-træningsmaske). Drengen arbejder med at få øget kropsbevidsthed, så der arbejdes meget med guidning og kropsfokus i dagligdagen. Træningen er en væsentlig del af arbejdet på lige fod med det plejemæssige. Det får du som ny hjælper god indføring i.


Vi tilbyder

Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er sikret en række grundvilkår. Du bliver aflønnet på løntrin 14, hvilket svarer til en grundløn på 138 kr/timen. I nattetimerne får du fuld løn.

På dine rådighedsvagter får du et rådighedsbeløb for at stå klar til evt. at blive kaldt på vagt.

Du bliver en del af et fast team og får en fast teamleder i Olivia Danmark, som du kan sparre med. Derudover vil der være god sparring med drengens familie.


Kompetent handicaphjælper med mod på at køre handicapbus

Drengen søger dig, som er tydelig i sin kommunikation, som kan lide at joke og er på bølgelængde med drengens ”teenageverden”.

Du skal hvile i dig selv og være god til at skabe kontakt verbalt og fysisk, da det giver tryghed for drengen.

Det er et must, at du har kørekort og kan køre drengens handicapbus. Det er en stor fordel, hvis du har egen bil, da drengen bor på landet, og det kan være svært at transportere sig på andre måder.


Ansøgning og kontakt

Ansøg stillingen hurtigst muligt, da vi kalder løbende til samtale og ansætter, når den rette er fundet.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Christina Flacheberg på tlf. 8888 7171.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.