Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afløsere, Specialområde Hjerneskade, Tagdækkervej

Bostøtte 1 og Rehabiliteringen på Tagdækkervej søger flere afløsere til at hjælpe os i dag- og aftenvagt, både til hverdag og weekend???

Tagdækkervej
 
Bo- Rehabiliterings- og Aktivitetstilbuddet Tagdækkervej i Hammel består af et
dagtilbud, to døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og er en del af Specialområde
Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Tagdækkervej har 24 lejligheder til mennesker med erhvervet hjerneskade. De 18 lejligheder er i et varigt bostøtte tilbud og de seks lejligheder er i et midlertidigt rehabiliteringstilbud. Med udgangspunkt i den kommunale SL § 141 handleplan konkretiseres indsatsen i en individuel plan. Opgaven er at støtte borgerne til at leve et selvstændigt liv ud fra deres behov og ønsker.

Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk
funktionsnedsættelse. Borgerne har komplekse problemstillinger.

Tagdækkervej er en afdeling i udvikling, hvor der arbejdes målrettet med muligheder ud fra de vilkår, der er givet. Personalegruppen er engageret og der er fokus på medindflydelse. Afdelingen har et godt arbejdsmiljø og en humoristisk og uformel omgangstone.

Vi tilbyder:

  • Et levende og spændende arbejdsmiljø med faglige og personlige udfordringer
  • Faglig og personlig udvikling
  • En organisation, der lægger vægt på dialog, dygtighed og dristighed
  • Tværfagligt samarbejde mellem pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og fysioterapeuter
  • Opgaver hos borgerne, som består i alt fra samtale til personlige pleje og alt det som hører til en hverdag
  • Engagerede og ansvarlige kollegaer med en bred erfaring inden for området
  • Vekslende arbejdstider – dag og aften - også i weekenden
  • Værdibaseret arbejde og nærledelse
Vi ser gerne, at du:
  • Kan arbejde selvstændigt, er grundig og kan tage ansvar
  • Er velafbalanceret
  • Er tydelig og nærværende i mødet med borgeren
  • Kan indgå i et tværfagligt samarbejde som ovenfor beskrevet
  • Har en anerkendende tilgang i samarbejdet med såvel borgere, kollegaer og pårørende
  • Har erfaring med omsorg og pleje – eller mindst har gjort dig klart at jobbet indebærer personlig pleje.
Send din ansøgning snarest muligt - der ansættes løbende efter behov.
Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside: www.rm.dk/job. Gå ind under
stillingsopslaget og følg linket til ansøgningsformular.

Du kan læse mere om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk  Du er ligeledes
velkommen til at kontakte afdelingsleder Jeannette Hjørnholm Kirkegaard tlf. 24 45
65 78 eller Lone Aagaard tlf. 21 13 36 30 for yderligere information. Får du telefonsvaren, så indtal kontaktoplysninger og der ringes tilbage.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.