Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afløsere til Bøgehaven

Kunne du tænke dig et meningsfyldt arbejde i ældreplejen med demente borgere, så har vi et spændende, ansvarsfuldt og udfordrende arbejde at tilbyde.

Vi søger både uddannede og ikke uddannede kollegaer, som interesserer sig for og gerne vil arbejde med ældre mennesker.

Vi arbejder hverdagsrehabiliterende med fokus på at bevare borgernes egne ressourcer. Opgaverne er praktisk bistand og pleje, samt deltagelse i øvrige aktiviteter. Alt efter dine kompetencer.

Som fastansat afløser kan vi tilbyde planlagt arbejde i hverdage, weekend og i ferier.

Alternativt, hvis du ikke ønsker at binde dig til faste vagter, kan vi tilbyde ansættelse som tilkaldevikar. Der arbejdes i skiftende vagter og hver 2 eller 3 weekend.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor der er fokus på borgeren og din arbejdsglæde. Stabile kollegaer som har stor erfaring med demente og som er meget engagerede i deres arbejde.
Vi arbejder i teams som hele tiden er i udvikling.
Der er megen fokus på kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunen og vi har gang i mange nye tiltag, som du vil blive en del af. Supervision og E-learning er bl.a. nogle af de arbejdsredskaber vi kan tilbyde.

Bøgehaven er et mindre sted med 10 boliger til demente borgere. Stedet er 15 år gammelt og godt indrettet til demente. Der er stort fællesrum og stue samt mulighed for at komme ud i en dejlig lukket have.

Har du spørgsmål eller bare lyst til at høre mere, kan du kontakte planlægger Charlotte Christensen på 21 43 49 53 eller teamleder Annamette Stenager på 2119 5602.

Ansøgninger vil blive behandlet løbende, da vi hurtigt har brug for nye kolleger.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her