Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afløser/vikar søges til BPA ordning i Hornbæk

Trives du i en hverdag med selvstændigt arbejde og brænder du for at gøre en oprigtig forskel med fokus på de menneskelige relationer, så er dette måske dit nye job!

Om Jobbet 
Stillingen er som afløser/vikar ved behov i tilfælde af sygdom i både hverdage, weekender, ferieperioder, helligdage mm. Vagterne i hverdagene ligger i tidsrummet fra kl.07.00 - 19.00. Hver anden weekend i lige uger, ligger vagterne i tidsrummet fra kl.08.00 - 19.00 og hver anden weekend i ulige uger, ligger vagterne i tidsrummet fra kl.10.00 - 19.00.

Det er med tiltrædelse hurtigst muligt.

Lønnen er efter udmålte takster for Helsingør Kommune.

Jeg er en kvinde på 31 år der bor i Hornbæk i et rækkehus. Jeg har fire børn, 2 drenge og 2 piger i alderen 5 -12 år. Jeg har mine drenge fast i hverdagene, hvor mine piger er hos deres far. Hver anden weekend i lige uger har jeg dem alle hjemme og hver anden weekend i ulige uger er de alle hos deres far. Jeg er sympatisk og har et åbent og lyst sind, der lægger vægt på samarbejde og gensidig respekt.

Jeg har Scelrose og har manglende funktionalitet i mine ben, der gør at jeg benytter manuel kørestol i min hverdag som jeg selv betjener. Min Scelrose gør også at jeg til tider kan ryste meget på mine hænder og kan have svært ved finmotorikken, såsom at holde på ting men jeg kan godt forflytte mig selv. Jeg skal have hjælp og aflastes med de praktiske gøremål i min hverdag og også hjælp omkring mine børn, såsom med madlavning, børste tænder og badesituationer.

Det forventer jeg af dig:
- At du kan klare almindelige huslige opgaver, gøre rent, vaske tøj mm.
- At du kan handle ind for mig, hjælpe mig i køkkenet og lave mad. 
- At du kan hjælpe mig med lettere personlig pleje såsom lægge make up, glatte hår mm.
- At du er initiativrig, har humor og er et positivt menneske.
- At du besidder menneskelig forståelse og kan give og modtage konstruktiv kritik
- At du er motiveret, stabil, fleksibel og kan træde til ved sygdom/ferie. 
- At du har kørekort, da der vil forekomme kørsel til forskellige aktiviteter. 
- At du formår at respekterer balancen i at mit hjem er din arbejdsplads.  

Ansøgning 
Såfremt at du er interesseret så send din motiveret ansøgning og cv til e-mail.: dha@oliviadanmark.dk hurtigst muligt.

Skulle du have spørgsmål, er du også velkommen til at tage kontakt til Rådgiver Dea Andersen på tlf.: 8888 7171.

Jeg har en BPA-ordning, det vil sige at jeg selv er arbejdsleder og Olivia Danmark er arbejdsgiver.

Bemærk venligst, at der ansættes uafhængigt af ansøgningsfristen, når den rette kandidat er fundet.  


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her