Afsnit 809 er et lukket intensivt afsnit, normeret til 13 patienter. Vi modtager patienter med alle former for akutte psykiatriske lidelser. Alle patienter har enestuer med eget bad og toilet og vores fysiske rammer er gode, og tager udgangspunkt i de mest optimale rammer for både patienter og personale. Vi har mulighed for at skærme enkelte patienter med behov for dette i en særlig del af afsnittet. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og nedbringelse af tvang. Fra 2015-2017 deltog vi i Det Nationale Satspuljeprojekt om bæltefrit afsnit, hvor afsnittet fik tilført ekstra midler. Vi gennemførte projektet med succes, og har fra i år fået mulighed for at videreføre indsatserne i projektet, og implementere ny praksis samt udvikle nye tiltag mhp kvalitet i behandlingen og nedbringelse af tvang.
Afsnittet arbejder med forbedringskultur, som både inkluderer personale og patienter. Aktuelt arbejder vi med at sikre patient og pårørende, som aktører i egen behandling.
Vi søger to sygeplejersker hel eller deltid i blandet vagter og eller fast nattevagt pr 01.07.19 eller efter aftale.
I sygeplejen fokuserer vi på at skabe og udvikle relationer til patienterne ud fra et kognitivt og miljøterapeutisk perspektiv. Vi er en personalegruppe, der værner om sikkerhed og et godt arbejdsmiljø. Erfaring er ikke et krav, da alle nyansatte bliver tildelt en mentor, og som uerfaren kan man tilbydes man et kursus i Ny i psykiatrien. Alle nyansatte følges med sin mentor den første tid af ansættelsen.
Vi kan tilbyde:
- Grundig introduktion til Psykiatrisk Center Glostrup og matrikel Hvidovre.
- Kompetenceudvikling for alle nyansatte.
- Fast supervision
- Medindflydelse på den sygeplejefaglige udvikling
- Kurser i voldsforebyggelse og vedligeholdelsestræning
- En udviklingsorienteret sygepleje
- En erfaren personalegruppe med plads til nyuddannede sygeplejersker
- Godt kollegialt samarbejde, præget af humor, rummelighed og højt fagligt niveau
- Stærkt tværfagligt samarbejde
Vi ønsker sygeplejersker, der: - Værdsætter et godt og loyalt samarbejde
- Ønsker at være en aktiv del af den fortsatte faglige udvikling
- Har lyst til at dele erfaringer med andre
- Vil være med til at vedligeholde en tryg atmosfære for patienter og kollegaer
- Ser muligheder i stedet for begrænsninger
Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for ny løn.
Ansøgningsfrist: 20.06.19 kl. 12.00.
Samtaler afholdes løbende dog senest i uge 26
Ønsker du nærmere oplysninger – kontakt venligst:
Afdelingssygeplejerske Karen Jurlander, tlf.: 51583779 eller ass afd spl Kit Bergstein, tlf: 38645594.
Skriftlig ansøgning via link.
Du kan læse mere om, hvordan det er at være ansat i Region Hovedstadens Psykiatri på vores onboarding site, klik her