Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afsnitsfarmakonom til medicinsk gastroenterologi 04-4, Holbæk Sygehus

Vi søger en farmakonom til en fast stilling hos os, som medicinansvarlig og daglig sparringspartner og medicinleksikon for vore sygeplejersker og assistenter. Du vil have et tæt samarbejde med læger, sygeplejersker, assistenter og hjemmeplejen og stå for oplæring af personale og studerende i medicinrummet. Du vil have et medansvar for at medicinen der bliver givet, er korrekt og gives til tiden. Du vil stå for dispensering og administrering af medicin efter aftale med afdelingssygeplejersken. Du vil være en pioner, og være med til at udvikle nye arbejdsgange og være med til at sætte retning for hvor afsnittet er på vej hen.

Om stillingen

  • Det er en fuldtidsstilling på ca 32 timer om ugen, fast dagvagt uden weekendarbejde.
  • Du vil arbejde selvstændigt i medicinrummet, men indgå som en del af det daglige team.
  • Du er ansvarlig for oplæring af studerende og personale i medicinrummet og brugen af MDA modulet.
  • Du vil dispensere og administrere medicin til afsnittets patienter efter aftale med afdelingssygeplejersken.
  • Din introduktion til afsnittet vil varetages af souschefen, men vi forventer at du er godt drevet i både SP og i medicinrum generelt.
  • Du bliver en del af et team, hvor du arbejder tæt sammen med engagerede, dedikerede og dygtige kolleger og hvor du har mulighed for at påvirke den videre udvikling gennem fagligt engagement og nytænkning
  • Du vil have ansvaret for at ”rydde op” i MDA modulet, og sørge for at medicinen er ordineret til de rigtige tidspunkt.

Om afsnittet/ ambulatoriet

  • Afsnittet har plads til 20 patienter
  • I sengeafsnittet modtager vi et bredt spektrum af internmedicinske patienter, men primært patienter med leversygdomme og tarmsygdomme
  • Ingen dag er ens hos os, så den faglige udfordring er stor
  • Vi lægger vi stor vægt på et tæt tværfagligt samarbejde, og ingen stemmer er for svage til at høres.
  • Som en del af vores daglige arbejde, arbejder vi strategisk med patientsikkerheden. For at dette kan lykkes benytter vi LEAN metoden, til at skabe forbedringer i vores arbejdsgange
  • Vi sætter fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, sammenhold og humor præger hverdagen

Om dig

  • Du skal have erfaring med sygehusmedicinrum
  • Da du vil være vores medicinleksikon, er det en fordel med lang erfaring som farmakonom
  • Du har ambitioner for at være med til at udvikle afsnittet til at være det bedste på sygehuset
  • Du skal have mod til at arbejde selvstændig, tage beslutninger og rådgive personalet om medicinering.
  • Du er ikke bange for at tage fat i en travl hverdag og har et godt overblik og kan bevare roen i pressede og akutte situationer
  • Du skal være udadvendt, positiv og se løsninger i stedet for problemer

Vi håber, du er blevet inspireret til at søge stillingen og du vil sende en motiveret ansøgning til os. Har du lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende besøg og en kop kaffe, så er du mere end velkommen til at kontakte os.

Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om Holbæk Sygehus her.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her