Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Afsnitsledende overlæge til intensivt sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup er ledende på landsplan, når det gælder akut psykiatri med et minimum bæltefikseringer: vi har reduceret bælterne med 90 %. Innovation, høj faglighed og stærk ledelse er nøgleordene. Derfor er det også det, vi søger i en ny afsnitsledende overlæge til Afsnit 8. Derimod er det ikke en forudsætning, at du har masser af erfaring eller lederuddannelse: du træder ind i et stærkt team af speciallæger og ledere.

Afsnittet er et intensivt psykiatrisk sengeafsnit for patienter med intensivt behandlingskrævende tilstande og har ca. 28 medarbejdere, alle med specialuddannelse i kognitive teknikker og deeskalering.

Vi forventer, at du bliver afsnittets faglige fyrtårn, en tydelig og tilstedeværende leder, der altid er klar til at supervisere og inspirere personale og unge kolleger.

Du bliver en del af Psykiatrisk Center Ballerup; et center med ca. 700 ansatte. Vi har:

  • Akutmodtagelse, døgn- og ambulant behandling
  • En række psykiatriske ambulatorier, FACT- og OPUS-teams
  • Specialfunktioner indenfor spiseforstyrrelser, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri
  • Forskning og undervisning, bl.a. er vi et (hyper)aktivt universitetshospital
Nogle af de vigtigste strategiske indsatsområder for centret fremover er forbedringsarbejdet, rationel farmakoterapi og nedbringelsen af tvang.

Lægerne samles ofte, bl.a. til daglige rent faglige konferencer, undervisning 3 x ugentlig, speciallægemøder og fælles temadage. Du vælger selv, om du vil deltage i bagvagtsfunktion eller forskudt tjeneste (Speciallæge i front).

Der vil være mulighed for at forske, tage lederuddannelse eller kognitiv uddannelse under ansættelsen. Vi vil gøre vores bedste for, at du har muligheder for et job med udvikling og plads til dine særlige interesser.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og til besættelse snarest muligt.

Ansættelses sker på gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klinikchef Louise Behrend Rasmussen, telefon 38 64 51 71 eller 24 94 82 87, mail: louise.rasmussen.11@regionh.dk

Ansøgningsfristen er den 6. juli 2020, kl. 12.00

Ansøgning, CV og relevante dokumenter sendes via link andet sted på siden.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse. Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer fra udvalgte tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.

Læs mere om centret: http://www.psykiatri-regionh.dk/pc-ballerup-job


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.