Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aftensygepjerske til De midlertidige pladser

De midlertidige pladser i Allerød Kommune søger en aftensygeplejerske med tiltrædelse den 1. november 2020, eller snarest derefter. Stillingen er på 28 timer om ugen.

Arbejdstiden ligger om aftenen i en 5/2 ordning med weekendvagt hver 2 weekend i lige uger. Hvis du ønsker at være en større del af teamet om dagen, kan 2 af dine aftenvagter konverteres til dagvagter.

Om os
De midlertidige pladser har 15 døgnpladser. Vi modtager årligt ca. 180 borgere med forskellige komplekse problemstillinger. De fleste borgere kommer fra sygehusene, hvor de i højere grad bliver udskrevet hurtigt efter endt behandling. Vi er et tværfagligt team af engagerede og kompetente sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social og sundhedshjælpere. Det tværfaglige teams kerneopgave er - i tæt dialog med borgeren - at finde frem til de mål og den indsats, som passer til den enkelte borger.

Vi har et meget tæt samarbejde med hjemmeplejen, til stor gavn for vores borgere i overgangene fra de midlertidige pladser og eget hjem.

Vi vægter fagligheden højt. Derfor er daglige triagemøder et vigtigt redskab i vores hverdag. Triagen er udviklet specielt til midlertidige pladser. Vi skal i fremtiden arbejde for at aftenvagterne ligeledes er en del af triagen.

Vi har et godt og tæt samarbejde med de praktiserende læger, og oplever i højere grad at kompleksiteten omkring vores borgere stiger. Derfor har vi også mulighed for, at måle CRP og give IV behandling. Vi har et godt samarbejde med Udekørende Team fra Akutmodtagelsen, Nordsjællands Hospital.

Som sygeplejerske på DMP er der god mulighed for at jonglere med alle dine kompetencer, men også en rig mulighed for at opnå en stor viden om den primære sektor, da vi samarbejder meget med alle dele af organisationen i Ældre og sundhed (Visitationen, Hjemmeplejen, demenskonsulenter, plejecentre, Genoptræningen, kostkonsulent).
 
Om stillingen
I aftenvagten vil du indgå i et team med to social- og sundhedsassistenter. Vi prioriterer en god overlevering mellem vagtlag. Især mellem dagvagt og aftenvagt for at få faglig sparring omkring borgerne. Der er desuden altid mulighed for yderligere faglig sparring i aftenvagten med hjemmesygeplejersken eller opringning til Udekørende Team fra NOH.

I aftenvagten er der mulighed for e-kommunikation til vores øvrige faggrupper, således at du også er en aktiv medspiller i vores tværfaglige team til fordel for vores borgere.
Vi dokumenterer i Cura og bruger FSIII som metode. Vi arbejder i øjeblikket med, at sikre gode arbejdsgange så alle i vores organisation dokumenterer ens. I forbindelse med nye tiltag benytter vi os af forbedringstankegangen.

Idet vi vægter faglig udvikling højt, er der god mulighed for at du kan få videreudvikling af kompetencer og deltage i kurser. 

Om dig

  • Har klinisk erfaring, gerne fra hjemmepleje eller hospital
  • Kan arbejde professionelt med komplicerede sundhedsproblematikker
  • Er ansvarlig, handlingsorienteret og tør træffe de nødvendige beslutninger
  • Kan arbejde fleksibelt, tænke bredt og teamorienteret
  • Er positiv og sætter pris på et godt arbejdsmiljø
 

Derfor skal du vælge os
  • Vi sætter borgeren i centrum
  • En arbejdsplads med høj faglig kvalitet, hvor vi vægter et godt læringsmiljø.
  • God introduktion og oplæring
  • En udfordrende arbejdsdag med alsidige opgaver
  • En høj grad af tværfagligt samarbejde
  • Et sundt arbejdsmiljø med omsorg for hinanden
  • En arbejdsplads med dygtige, hjælpsomme og positive kollegaer
  • Interne fagmøder med eksterne undervisere
 
Allerød Kommune er en arbejdsplads med en høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgeren.

Løn- og ansættelsesvilkår vil blive fastsat efter gældende overenskomst for sygeplejersker.

Du er velkommen til at kontakte Michala Holtz på 24 67 88 08 for at høre nærmere om stillingen.

Vi indhenter referencer og straffeoplysninger på alle kommende medarbejdere.

Du sender din ansøgning og dit uddannelsesbevis digitalt via linket i annoncen senest 22 oktober 2020.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 44.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.