Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aftensygeplejerske

Hjemmeplejen

Er du frisk og tør du gå nye veje? Så er du måske en af vores nye aftensygeplejersker i Helsingør Kommune?

Har du mod på nye udfordringer, og har du lyst til at bidrage til at højne og udvikle den sygeplejefaglige kvalitet i Hjemmeplejen i Helsingør Kommune? Så vil vi gerne give dig muligheden for, at blive en del af vores team af aftensygeplejersker.
Helsingør Hjemmepleje er i rivende udvikling og med udgangspunkt i et fokus på større sammenhæng og udvikling, er vi i gang med en om organisering. I den forbindelse har vi valgt at opnormere aftensygeplejen.
Vi søger derfor en faglig engageret og udviklingsorienteret sygeplejerske med bred viden og erfaring, som brænder for at indgå i tæt samarbejde med andre faggrupper og som ser værdien i at arbejde på tværs med de øvrige organisationer i kommunen.
Når sygepleje giver tryghed
Som sygeplejerske i Helsingør Kommune samarbejder du med hjælper-/assistentgruppen i arbejdet med at skabe et trygt, roligt og professionelt miljø for borgerne.

Vi ser gerne, at du:


  • Har bred klinisk erfaring, pædagogisk tilgang og gerne erfaring fra hjemmesygepleje.

  • Har et positivt og medmenneskeligt livssyn

  • Er kreativ og fleksibel i din opgaveløsning

  • Har lyst og evne til at samarbejde med borgere og kollegaer

    Herudover er det et krav, at du har kørekort.

    Hvis du vælger Helsingør Kommune kan du se frem til:

  • Nye udfordringer hver dag

  • At bruge din viden og dine erfaringer

  • At få medindflydelse og medansvar i forhold til dine opgaver og varetagelsen af disse i tæt samarbejde med dine kollegaer

  • En gruppe kollegaer, der er fleksible og motiverede for deres arbejde

  • Fælles møder og løbende vidensdeling, hvor der drøftes faglige emner, og hvor sparring er en naturlig del

  • En grundig introduktion til dine opgaver og til Kommunen

  • At møde kollegaer, der sætter medmenneskelige værdier højt, som arbejder engageret og ansvarsfuldt, og som yder sygepleje på et højt fagligt niveau.

    Lidt om os
    Helsingør Kommune har ca. 68.000 indbyggere.

    Vi arbejder kontinuerligt med at udvikle det faglige område. Triage, dokumentation, rehabilitering er blot nogle af områderne. Der er ansat ca. 350 medarbejdere, fordelt på sygeplejersker, social-og sundhedsassistenter, sygehjælpere og social- og sundhedshjælpere.
    Det praktiske:

    Stillingen er på 24 – 32 timer/uge eller efter aftale.

    Weekendvagt hver 3-4. uge.

    Løn- og ansættelsesforhold:
    I henhold til gældende overenskomst.

    Vil du vide mere?
    Så er du velkommen til at kontakte distriktsleder Anne Elmstrøm Ronne på tlf. 51 29 09 34 eller på E-mail: aer46@helsingor.dk

    Frist for ansøgning er den 22. februar 2018

    Ansættelse efter aftale. Samtaler forventes afholdt mandag d. 26. februar.

    Yderligere oplysninger:

    I forbindelse med ansættelse fremvises straffeattest, som vil indgå i den samlede vurdering.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her