Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aftensygeplejerske med høj faglighed til Høje-Taastrup Kommune

Bliv en del af et engageret og velfungerende aftenvagtsteam. Som sygeplejerske hos os tilbydes du et arbejde med masser af udviklingsmuligheder og faglig sparring i hverdagen. Vi er optaget af høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen, samt et godt arbejdsmiljø og trivsel i vagten.
 
I sygeplejen anvender vi triagering med henblik på tidlig opsporing og bruger ”sygeplejefaglig udredning” som et aktivt redskab i hverdagen. Et koncept som i 2018 skal udbredes og implementeres som et aktivt redskab i aftenvagten. Er du god til nye tiltag, vil du gå foran og tage del udvikling? Så læs videre og søg et spændende job hos os.
 
I Høje Taastrup Kommune arbejder vi målrettet med rehabilitering med henblik på at sætte borgerne i stand til at tage styrepinden i eget liv. Det kræver at du som aftensygeplejerske involverer borgeren aktivt i den behandling og pleje, der er brug for. Det stiller krav til dine kompetencer i forhold til det tværfaglige arbejde og klinisk beslutningstagning i hverdagen.
 
Vi er optaget af at lære med, af og om hinanden i et interagerende samarbejde med inddragelse af borgeren. IPLS anvendes som ramme for det interprofessionel samarbejde og i mødet omkring borgeren. Du vil have din daglige base i et aftenteam der arbejder på tværs af hjemmeplejegrupper og plejecentre.
 
Vi søger en aftensygeplejerske, der
 

   • Er fagligt velfunderet og har erfaring fra en kommunal organisation.
   • Har bred klinisk erfaring, gerne fra fx psykiatri, demens, palliation.
   • Er god til at formidle sin faglige viden og tager ansvar for faglig udvikling
   • Er temaorienteret, god til at samarbejde og kan arbejde selvstændigt.
   • Er proaktiv og har en positiv indstilling til opgaveløsningen. 

Vi har udarbejdet en sygeplejeprofil og kompetencebeskrivelse som definerer, at sygeplejersken udfører den komplekse sygepleje og er tovholder på den sygepleje, der leveres i kommunen. Vi har mentorordning og en individuel tilpasset introduktion til arbejdet. Sygeplejerskens funktionsområder er således at udføre, planlægge, formidle og udvikle sygeplejen i Høje Taastrup Kommune.
 
Stillingen er på 32 timer i fortrinsvis aftenvagt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der kræves gyldigt B-kørekort. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. marts 2018. Der indkaldes til samtaler den 15. februar og med afholdelse af ansættelsessamtaler den 16. februar og den 19. februar 2018.
 
Vil du vide mere om os eller stillingen, så kontakt daglig leder af sygeplejen Jeanette Hansen på telefon 43 35 25 16 eller se på www.htk.dk for flere oplysninger om sygeplejen. Din ansøgning med relevante bilag skal være sendt til os senest den 14. februar 2018 via linket i stillingsannoncen
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her