Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aftenvagt på Klippebo med specialopgave

Vi mangler lige dig til en særlig opgave på vores dejlige Plejecenter Klippebo i Gudhjem !
Vi har brug for en aftenvagt på 28 timer som fast vagt på en af vores beboer. Stillingen er begivenhedsbestemt.
Vi søger gerne en sundhedsfaglig uddannet person med stor pædagoisk indsigt. Arbejdstiden ligger fra kl.15-23 ,  i et fast rul med vagt hver 2. weekend.

Plejecenter Klippebo består af 40 lejligheder fordelt på 2 etager  og skønne fællesarealer med havudsigt. Et miljø med meget fællesskab og mange aktiviteter.
Klippebos formål er at være et plejecenter hvor livet leves. Hvor beboere, deres familier og medarbejdere i fællesskab skaber et miljø, der er båret af en respektfuld, venlig, humoristisk og tålmodig omgangstone. Den enkelte beboer skal fortsat være ”herre i eget hus” og kunne bibeholde egne vaner og traditioner. Plejecentret skal være præget af de beboere, der bor der lige nu; det er beboernes hjem og det er dem, der skal sætte dagsordenen.

Personalet arbejder rehabiliterende, så beboerne kan fastholde eller udvikle sine færdigheder så længe som muligt. Beboeren er eksperten i sit eget liv, hvorfor vi selvfølgelig respekterer selvbestemmelsesretten. Der skal være en konstant dialog mellem medarbejder og beboer om, hvilke ønsker og forventninger, beboeren har til livet/hverdagen/denne dag og hvordan de i fællesskab, i samarbejde med beboernes familier/netværk og evt. frivillige kan få opfyldt så mange ønsker som muligt.

Kommunens ældrepolitik er grundlaget for vores daglige virke sammen med beboerne, deres pårørende og øvrige samarbejdspartnere.

Om dig:

Vi forventer, at du udover relevant uddannelse/eller ønske om at arbejde med ældre:

  • Har hjertet på rette sted, og udviser imødekommende adfærd og respekt for den enkelte beboer og dennes pårørende
  • Viser engagement og med et positivt livssyn tager del i den igangværende udvikling med fokus på Ældrepolitikkens vision om at skabe relationer i et Leve- bomiljø
  • Kan arbejde selvstændigt i et tæt tværfagligt samarbejde med dine kollegaer og samarbejdspartnere – altid med beboerne i centrum og kerneopgaven i fokus
  • Er bevidst om egen faglig kompetence og kontinuerlig udvikling af denne
  • Er stabil og kan agere i en travl hverdag med godt humør
  • Er bevidst om vigtigheden af egen måde at kommunikere på
  • Kan anvende IT på bruger niveau

Vi kan tilbyde:

  • Fokus på trivsel og positive oplevelser i hverdagen for såvel beboere som medarbejdere
  • Udvikling og muligheder inden for eget ansvars- og kompetence område
  • Egen bærbar computer til brug for borgernær dokumentation igennem hele arbejdsdagen
  • Godt kollegialt samarbejde

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.Kørekort til personbil er et krav.

Ansættelsen er pr. 01-06-2021.01.05.21

Praktisk information
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 27-04-202127.04.21. 
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt uge 17
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Charlotte Petersen på 56924670 eller 30180649.

Center for Ældre
Center for Ældre er en af Bornholms største arbejdspladser med sine ca. 1.000 ansatte.  Vores kerneopgave er at samarbejde med borgerne om at understøtte deres ressourcer og muligheder for at leve et aktivt, selvbestemmende og værdigt liv.

Vi bestræber os på at dette samarbejde hver dag skal udfolde sig, så borgerne oplever høj grad af kvalitet. Vi træffer faglige og professionelle valg og bruger ressourcerne bedst muligt, ved at vi løser kerneopgaven sammen.
Vi samarbejder på tværs af centerets enheder med borgene , deres familier og et netværk af frivillige.
Som en del af holdet i Center for Ældre, har du gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse. Sammen med dig tror vi på at vi kan få vores visioner for fremtiden og værdier for hverdagen til at leve.

Bornholms Regionskommune som arbejdsplads
Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.
BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?
Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, rh@bornholm.biz, Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.