Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Aftenvagt søges

Social- og sundhedsassistent til 30 timers aftenvagt m/ weekendvagt i lige uger.
 
Vi søger en glad, udadvendt og humoristiske kollega. Du skal have lyst til at være med til at sikre høj kvalitet i plejen/samværet med beboerne og have lyst til at være med til at planlægge aktiviteter og rehabiliterende tiltag i samarbejde med dine kollegaer.
 
Personalet i Kirstinehaven arbejder rehabiliterende og vi inddrager beboerne så meget som muligt i hverdagens mange gøremål. Vi dokumenterer i omsorgssystemet NEXUS så det vil være en fordel, hvis du er fortrolig med elektronisk dokumentation.
 
Kirstinehaven er et hyggeligt lille plejecenter midt i Ballerup. Centret har gennemgået en omfattende renovering og nybygning for få år siden, og fremstår nyt og lækkert. Vi har alskens moderne hjælpemidler. Kirstinehaven har plads til 39 beboere fordelt på 3 etager. Du får ca. 45 nye kollegaer - en god blanding af alle faggrupper: sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-hjælpere, pædagoger m.fl. Vi lægger vægt på at der skal være plads til alle.
 
Overskriften på vores fælles værdier er: Kirstinehaven – et godt sted at bo og et godt sted at arbejde. Vi har et meget omsorgsfuldt, kompetent og engageret personale med både kampånd og humor - og selvfølgelig verdens bedste beboere.
 
Arbejdstiden er fra kl. 15-23 og ligger altid mandag-tirsdag - og så fredag – lørdag - søndag i de lige uger.
 
I KIRSTINEHAVEN ER

  • Beboeren i centrum
  • Der gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et godt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi bl.a. lægger vægt på, at arbejdsopgaverne uddelegeres efter den enkelte medarbejders kvalifikationer og kompetencer
  • 3 min. til Ballerup Station, hvis du har god kondi, ellers 5.
 
LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vi vil gerne have stillingen besat den 1. april 2018.
 
YDERLIGERE INFORMATION
Hvis du vil vide mere om os, så kig forbi vores hjemmeside www.kirstinehaven.dk. Du kan også kontakte afdelingssygeplejerske Bettina Hansen for yderligere oplysninger på 4477 3661.
 
Vi tager hånd om vores nye kollegaer. Som ny medarbejder, vil du blive tilknyttet en fast kontaktperson, som vil være din vejleder og sparringspartner.
 
ANSØGNINGSFRIST: 16. FEBRUAR 2018

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

 





Ballerup Kommune

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her