Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Agile Coaches til PET IT

Søborg, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste

PET søger erfarne profiler til at udfylde rollen som agile coach, der motiveres af at bidrage til en professionel og struktureret it-understøttelse af PET’s arbejde med at skabe tryghed i det danske samfund.

EN DEL AF EN BRED OG PROFESSIONEL ORGANISATION
Du bliver ansat i en sektion, der varetager udvikling og vedligehold af PET’s applikationsportefølje. Sektionen er en del af et Center for Digitalisering og IT, der har ansvar for drift, forvaltning, udvikling, support og styring af PET’s større platforme og applikationer. Du samarbejder tæt med partnere både inden for og uden for PET, men din primære berøringsflade er til kompetente og ambitiøse kolleger inden for centeret, der alle arbejder dedikeret og målrettet med PET’s it-understøttelse.

FAGLIGT FYRTÅRN MED SOLIDE IT-FAGLIGE KOMPETENCER
Som agile coach får du ansvar for at coache dine teams og ledelsen mod de agile principper. Du faciliterer daglige scrum-møder, planlægger sprints og retrospective og du skaber dialog, fjerner forhindringer samt sikrer effektive processer.
Du hjælper med at facilitere løsningsdesign i samarbejde med PET’s løsningsarkitekter og har en kontinuerlig dialog med product owners i forretningen omkring optimering og vedligeholdes af backlog.

Dine primære samarbejdspartnere vil, ud over product owners, være faglige koordinatorer i resten af IT, tekniske projektledere og forretningsanalytikere samt ledelsen i IT. Derfor skal du, for at lykkes i jobbet, være tryg ved en stor berøringsflade og være i stand til at formidle komplicerede problemstillinger (IT-mæssige så vel som forretningsmæssige) til både tekniske og ikke tekniske profiler.

Du har sandsynligvis en relevant videregående uddannelse og solide it-faglige kompetencer. Du forventes at have nogle års praktisk erfaring som scrum-master, teknisk projektleder eller team-lead. Det et vil være en fordel hvis du tidligere har arbejdet som f.eks. softwareudvikler eller lignende samt har kendskab til og interesse for aspekter relateret til it-sikkerhed. Erfaring med Atlassian stacken vil ligeledes være et plus.
Inden for din faglighed er du selvkørende og opsøgende. Få opgaver i PET er rutineprægede, så det er nødvendigt at du er nysgerrig og opsøgende med en løsningsorienteret tilgang. Du tænker og arbejder helhedsorienteret med fokus på at videreudvikle PET som en effektiv, datadrevet organisation, på tværs af funktioner med udgangspunkt i forretningens behov.

Ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation eller anden relevant faglig organisation.

Dit nye arbejdssted bliver Politiets Efterretningstjeneste med adresse på Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg.

Det er en forudsætning for ansættelse i Politiets Efterretningstjeneste, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Et ansættelsesforhold i PET behandles med fortrolighed. Det anbefales, at du som ansøger ikke videregiver oplysninger om din ansøgnings- og ansættelsesproces hos PET. Ved eventuel ansættelse vil yderligere vejledning omkring fortrolighed blive givet.

Kontakt

Ønsker du yderligere information vedrørende den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte os på telefon 24824076. Du kan finde mere information om PET på vores hjemmeside www.pet.dk og politiet generelt på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Søger du flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et cv ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.
Politiets Efterretningstjeneste har som mission at identificere, forebygge, efterforske og modvirke trusler mod friheden, demokratiet og sikkerheden i det danske samfund. Det gælder såvel trusler i Danmark som trusler, der er rettet mod Danmark eller mod danskere og danske interesser i udlandet. Politiets Efterretningstjeneste har som vision at være en analytisk baseret efterretnings- og sikkerhedstjeneste med en høj grad af beredskabs- og operationsparathed.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.