Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AGJ A/S søger Projektleder til Stainless & Rørteknik i Kalundborg

AGJ A/S i Kalundborg søger en projektleder med ansvaret for gennemførelse af kundespecifikke projekter og som samtidig kan virke som tværfaglig teknisk sparringspartner for teamets ledergruppe. Der vil være tale om et udfordrende job med en stor tværfaglig berøringsflade samt kontakt til kunder og samarbejdspartnere.

Om AGJ A/S

AGJ A/S er et 100% danskejet smede-, ingeniør- og maskinfirma med afdelinger i Stenlille og Kalundborg. P.t. beskæftiger AGJ 65 dygtige og kompetente medarbejdere, hvoraf mere end 50 mand er beskæftiget i selskabets rustfrie afdeling i Kalundborg. Siden 1963 har AGJ leveret smede- og konstruktionsarbejde til medicinalindustrien, fødevareindustrien, procesindustrien, Forsvaret, kraftværker og raffinaderier i Skandinavien.

Arbejdsopgaver

·         Du vil være ansvarlig for gennemførelse af diverse projekter fra overdragelse til aflevering og opfølgning hos AGJ’s kunder, herunder ledelsesansvar for de involverede håndværkere.

·         Du vil have ansvaret for og fokus på, at projekterne kører og holder de aftalte tidsplaner og kvalitetskrav.

·         Du vil på baggrund af kundens henvendelser varetage koordineringen omkring engineering og håndtering af svejsesager med tilhørende dokumentationskrav, herunder CE-mærkning.

·         Du vil i samarbejde med teamet i AGJ’ ledergruppe medvirke ved indgåelse af strategiske alliancer med nøglekunder.

·         Du vil i samarbejde med selskabets projekt- og økonomichef være medvirkende til projektstyringen via Microsoft C5 projektmodul.

·         Du vil medvirke til vedligeholdelse og udvikling af selskabets kvalitetsstyringssystem iht. EN ISO 3834-2 samt EN 1090.

·         Du vil få ansvar og beføjelser som projektleder med direkte kundekontakt og tilbudsgivning, og forventes at være generel inspirator for virksomhedens håndværkere.

·         Du forventes at udøve en synlig og handlingsorienteret ledelsesstil, i forhold til gennemførsel af de projekter du er ansvarlig for.

Kvalifikationer

·         Du er måske maskintekniker, kombineret med en håndværksmæssig baggrund som maskinarbejder, smed eller lignende.

·         Du har gerne kendskab til svejsning som IWS eller IWT/IWE.

·         Du har kendskab til skitserede industrikunder og relaterede industrier. 

·         Du behersker Microsoft Office-pakken og gerne Microsoft C5 eller andet ERP-system på brugerniveau. Evt. kendskab til AutoCAD eller Inventor.

·         Du har erfaring med projektarbejde.

·         Du behersker engelsk i skrift og tale.

Personlige kvalifikationer

·         Du kan omsætte teori til praksis, er i besiddelse af godt humør og gode samarbejdsevner på alle niveauer.

·         Du har et stort drive, er udadvendt og kan håndtere flere bolde i luften.

·         Du udøver en handlingsorienteret og synlig ledelse overfor kunder såvel som medarbejdere.

·         Du har en høj grad af kvalitetsbevidsthed og selvstændighed.

·         Du har sans for detaljen, er fleksibel og indstillet på et job, som ikke altid er fra 8 til 16.

Sådan ansøger du

Ansættelsesforhold

Der er tale om en fast stilling med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt i en spændende, alsidig og dynamisk virksomhed.

Gage efter kvalifikationer og erfaring.

Skulle du have spørgsmål eller ønske yderligere information, er du velkommen til at kontakte Tim Christoffersen på mobil 51 16 85 95 eller afdelingsleder Peter Jørgensen på mobil 29 13 54 75.

Send din ansøgning med udførligt CV til:

AGJ A/S
Att.: Tim Christoffersen
Stationsvej 3
4295 Stenlille
e-mail: tc@agj-smed.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.