Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

AIDS-Fondet søger engageret og udviklingsorienteret kollega til en stilling som forebyggelseskonsulent i Checkpoint

AIDS-Fondet søger engageret og udviklingsorienteret kollega til en stilling som forebyggelseskonsulent i Checkpoint.

AIDS-Fondets forebyggelses-, test- og rådgivningstilbud Checkpoint har eksisteret i mere end 12 år, og er gået fra at være et tilbud der testede mænd, der har sex med mænd (MSM) for hiv, til at være et højt specialiseret sundhedstilbud for særlige målgrupper.

I Checkpoint fokuseres der på koblingen mellem seksuel og mental sundhed i kombination med et diskret lavtærskeltilbud i øjenhøjde med brugeren. I Checkpoint kan man blive testet for hiv, syfilis, hepatitis C, klamydia og gonorré. Derudover behandler vi sexsygdomme, HPV-vaccinerer og har åbnet en PrEP-klinik i samarbejde med Hvidovre Hospital.

Størstedelen af personalet i Checkpoint består af læger, sygeplejersker, akademikere, jordemødre, socialrådgivere, psykoterapeuter og kliniske sexologer.

Vi søger en kollega, som sammen med projektlederen for Checkpoint og det øvrige team, skal være med til at udvikle og kvalitetssikre tilbuddet samtidig med varetagelse af driftsmæssige opgaver som telefon- og chatrådgivning, test og rådgivning og forskellige administrative opgaver. Du vil blive en del af AIDS-Fondets Nationale Afdeling.

Dine opgaver vil derudover være:

  • Udvikling, gennemførelse og koordinering af projekter inden for forebyggelse af sexsygdomme blandt transpersoner og mænd, der har sex med mænd (TMSM) samt unge heteroseksuelle i alderen 15-29 år
  • Undervisning af internt personale og eksterne samarbejdspartnere og interessenter
  • Kontakt til TMSM-miljøet og fokus på forebyggelsesværktøjer
  • Opsøgende indsatser i forhold til test og rådgivning – særligt blandt udsatte unge i alderen 15-29 år
  • Kondom distribution samt kontakten til TMSM miljøet
  • Varetage visiteringen af henvendelser til vores rådgivningstelefon og chat. 

Stillingen er en central stilling i AIDS-Fondet, og du bliver en vigtig person i den danske indsats mod udbredelsen af sexsygdomme. Du skal trives med at have mange bolde i luften og kunne bevare overblikket i samarbejde med det øvrige personale. 

Vi forventer at du:

  • Har en sundhedsuddannelse - og gerne en sygeplejefaglig uddannelse
  • Har kendskab til hiv, hepatitis og andre sexsygdomme, eller har en interesse for området
  • Har indgående kendskab, og stor lyst, til at arbejde med og i TMSM-miljøet
  • Er struktureret, har et stort overblik og et personligt overskud
  • Har praksiserfaring med projektledelse
  • Taler og forstår dansk og engelsk
  • Er relations- og netværksskabende i forhold dine samarbejdspartnere 

Inklusion og normkritik er en del af AIDS-Fondets dna. Du kan derfor forvente en arbejdsplads med højt til loftet og frihed under ansvar. Du kommer til at arbejde i et miljø præget af god trivsel og godt humør, en uformel omgangstone og stor professionalisme i relation til kernemålgrupper og vision.

Arbejdsstedet bliver AIDS-Fondets lokaler i Vestergade 18E, 3. og 4. sal, 1456 København K.

Du skal regne med at stillingen indbefatter aftenarbejde og derudover weekendarbejde i et begrænset omfang.

Vilkår for ansættelse:

Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med start d. 1. november 2020. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 

Ansøgning:

Ansøgning og CV sendes pr. e-mail til lotte@aidsfondet.dk senest d. 18. september 2020 kl. 12.00.

Første runde ansættelsessamtaler afholdes d. 24. september 2020.

Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte chef for National Afdeling Lotte Kehlet på tlf.: 88 33 56 51.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.