Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademiker til Konjunkturstatistik

Er du glad for tal og analyse? Har du en samfundsvidenskabelig eller lignende uddannelse? Og ønsker du at arbejde med statistik om erhvervslivet i Danmark? Så har Danmarks Statistik en ledig stilling i kontoret for Konjunkturstatistik.

Ansvar og arbejdsopgaver
Du vil få en fagligt udfordrende og afvekslende arbejdsdag, hvor du i samarbejde med en akademisk kollega og tre kontorfunktionærer får ansvar for udarbejdelse, kvalitetssikring og offentliggørelse af nogle samfundsøkonomisk vigtige statistikker:

• Industriens produktion og omsætning (månedlig)
• Lagre i industri og engroshandel (kvartalsvis)
• Industriens salg af varer (kvartalsvis)
• Samt årlig råvaretælling for industri.

En vigtig del af jobbet er at servicere medier, ministerier, brancheorganisationer og andre eksterne brugere og kunder med statistisk viden om industrien. Du vil endvidere få mulighed for at deltage i strategiske projekter om vores samarbejde med Danmarks største virksomheder og modernisering af vores metoder.

Arbejdsopgaver, der matcher dine kompetencer
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

• Udvikling og drift af den skemabaserede tælling om Industriens produktion og omsætning.
• Udarbejdelse af artikler til Nyt fra Danmarks Statistik samt anden formid-ling til interne og eksterne brugere.
• Dataleverancer til andre statistikområder i Danmarks Statistik, herunder Nationalregnskabet.
• Udvikling, test og anvendelse af it-baserede løsninger i samarbejde med tværgående kontorer, som Erhvervsindberetninger og -registre.

Kvalifikationer, ansvarlighed og engagement
Vi søger en medarbejder med følgende profil:

• Gode analytiske evner
• Kendskab til statistiske metoder
• Indgående kendskab til SAS eller lignende værktøjer
• Fleksibel, innovativ og evner at arbejde selvstændigt
• Erfaring med behandling af store datamængder
• God til at arbejde med stramme deadlines
• Udadvendt og god til at kommunikere og samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du som person er kvalitets- og ansvarsbevidst, engageret og har ideer til initiativer, der forbedrer kvalitet, brugervenlighed samt effektivitet. Derudover ser vi gerne, at du både kan arbejde selvstændigt med opgaverne, og også kan samarbejde og kommunikere godt med dine kolleger og med eksterne brugere og samarbejdspartere.

Kontoret for Konjunkturstatistik
Vi er 18 medarbejdere, som udarbejder og vedligeholder mere end 30 statistikker, der måler aktiviteten i forskellige dele af det danske erhvervsliv.

Løn og ansættelse
Aflønningen sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Finn Jensen på tlf. nr. 39 17 30 81 / fje@dst.dk

Hvis stillingen har fanget din interesse, så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV ved at klikke på ”søg stillingen” nedenfor.

Kort om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundet. Vi er 550 ansatte og har en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik på www.dst.dk/profil
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us

Du kan følge os på LinkedIn




Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her