Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademiker til luftfartsområdet i Internationalt kontor i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets departement

Er du interesseret i at få selvstændigt ansvar, afvekslende arbejdsopgaver, faglige udfordringer på højt niveau, og i at arbejde tæt på den politiske beslutningsproces. Så er du måske den, vi søger.

Vi har for øjeblikket en ledig stilling som akademisk medarbejder i Transport-, Bygnings- og Boligministeriets Internationale kontor. Kontoret varetager den overordnede koordination af ministeriets EU-sager, har ansvaret for luftfartsområdet og står for Danmarks repræsentation i en række internationale fora inden for ministeriets område.

I kontoret er vi 9 AC’ere, tre studentermedhjælpere og en kontorchef.

Stillingen
Luftfarten er både i Danmark og globalt i hastig vækst, og sektoren spiller en afgørende rolle for Danmark og den danske samfundsøkonomi. Regeringen har blandt andet derfor i 2017 lanceret en luftfartspolitisk strategi for Danmark, og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har et stadig stigende fokus på sektoren. Internationalt kontor har ansvaret for opfølgningen på strategien og varetager sektoransvaret for luftfarten.

Som medarbejder i Internationalt kontor vil du få mulighed for at arbejde med en række sagsområder inden for luftfartsområdet, herunder arbejde med analyser og tiltag, der kan styrke rammevilkårene for luftfartssektoren. En væsentlig del af stillingen vil være at følge op på og arbejde videre med regeringens luftfartsstrategi. Du vil i stillingen have en tæt kontakt til aktørerne i luftfartsbranchen, herunder de danske lufthavne og luftfartsselskaber.

Opgaverne i stillingen vil blive tilrettelagt ud fra erfaring og kvalifikationer. Rejseaktivitet kan forekomme i stillingen.

Vi tilbyder
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er kendetegnet ved korte beslutningsgange, og ved at medarbejdere hurtigt får ansvar og mulighed for at påvirke sagerne. Ministeriets medarbejdere deltager således normalt på alle møder omkring deres sager, herunder når sagerne drøftes med ministeren, departementschefen eller eksterne parter. Det skaber spændende, udfordrende og ansvarsfulde jobs tæt på den politiske proces.

Som medarbejder i departementet bliver du en del af stærke faglige miljøer, og du styrker din handlekraft, beslutningsdygtighed og dine analytiske evner. Ligeledes udvikler du din evne til at forstå og overskue komplekse faglige problemstillinger og omsætte denne viden til en konkret politisk kontekst og dagsorden.

Ministeriet lægger vægt på en fleksibel arbejdstilrettelæggelse, så jobbet kan kombineres med et aktivt familie- og fritidsliv. Herudover får du gode kollegaer i et udviklingsorienteret og engageret arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone.

I Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er din faglige og personlige udvikling vigtig. Derfor har vi som led i udviklingen af vores organisation fokus på individuelle karriere- og kompetenceudviklingsplaner.

Vi søger en medarbejder, som
• har en samfundsvidenskabelig uddannelse (fx cand.polit., cand.jur., cand. scient.pol. eller lignende)
• kan have mange bolde i luften på én gang
• er struktureret, analytisk og evner hurtigt at sætte sig ind i nyt stof
• er god til at formulere sig skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk
• har evnen til at samarbejde konstruktivt både internt og eksternt
• interesserer sig for arbejdet i et politisk miljø

Både nyuddannede og erfarne ansøgere vil komme i betragtning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Aflønning sker efter overenskomst for akademikere i staten. Ansættelsesområdet er Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner.
Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef for Internationalt kontor, Christian Løvenbalck Haxthausen. Departementets telefonnummer er 41 71 27 00.

Din ansøgning
Send din ansøgning med kopi af eksamensbevis med karakterudskrift fra både bachelor- og kandidatgraden senest den 18. april 2018. Du ansøger via et link, som du finder nederst i stillingsopslaget på vores hjemmeside, http://www.trm.dk.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ser mangfoldighed som en ressource og ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Departementet er medlem af
Foreningen Nydansker.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her