Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Akademisk ledelsesstøtte med fokus på styring og strategiske opgaver søges til den kommende Skattestyrelse i København

Vi søger to dedikerede medarbejdere til ledelsesstøtte for de to underdirektører i fagdirektørområdet Jura i den ny Skattestyrelse, der er placeret i København. 
 
Er du stærk til at kommunikere både mundtligt og skriftligt? Kan du drive forandringer, og trives du med en hverdag, der byder på alsidige opgaver, og hvor tempoet er højt? Så er det måske dig, vi har brug for!     
 
Dine arbejdsopgaver 
Som ledelsesstøtte for én af de to underdirektører er din hverdag meget alsidig, og dine arbejdsopgaver vil variere. Du kan forvente at skulle arbejde med: 
 

  • Tværgående planlægningsopgaver og udrulning af strategiske oplæg     
  • Tværgående samarbejde med andre dele af Skattestyrelsen    
  • Deltagelse i konkrete udviklingsopgaver  
  • Sparring med underdirektøren om beslutnings- og strategiimplementering, ledelseskommunikation og lignende 
  • Opfølgning og styring af opgaver 
  • Opfølgning og koordinering af møder   
  • Løbende håndtering af forskellige ad hoc opgaver; f.eks. opstilling af møderul, klargøring og kvalitetssikring af mødemateriale mv. 
 
Økonomisk profil  
En af de to ledelsesstøtter får til særlig opgave at bistå både direktør og underdirektører med en række opgaver i samarbejde med vores controller. 
 
Opgaverne vedrører: 
  • KPI-opfølgning og bistand i forbindelse med justering af processer til opfyldelse af afdelingernes driftsmål 
  • Overblik over afdelingernes lønbudget og driftsbudget, herunder:
    • Bistand til strategisk brug af uddannelsesbudgettet
    • Supportere den årlige tillægsproces  
  • Koordinering af afdelingernes brug af kammeradvokaten – både varetagelse af det økonomiske overblik og bidtand samt udvikling af god leverandørstyring   
 
For at matche den økonomiske profil lægger vi vægt på, at du har stærke analytiske evner, har erfaring med at løse økonomiske opgaver og er rutineret i brugen af Excel.   
 
Projektledelse profil 
Den anden af de to ledelsesstøtter får til særlig opgave at bistå hele Jura med en række opgaver, der relaterer sig til projektledelse: 
  • Bistå med at højne fagdirektørområdets kompetencer indenfor projektledelse og brug af projektledelsesmetoder 
  • Supportere i forhold til brug af driftsledelsessystemet Klart Board i hele Jura (du får en gennemgående oplæring i systemet,
  • således at du kan fungere som Juras superbruger) 
 
Som ledelsesstøtte med fokus på projektledelse, er det vigtigt, at du har kompetencer indenfor projektledelse og porteføljestyring, og det vil være en fordel, hvis du har en Prince 2 Certificering. 
 
Dine kompetencer    
Du har en relevant videregående uddannelse; eksempelvis Cand. merc. Forandringsledelse, Cand. merc. HRM eller lignende kombineret med et par års relevant erhvervserfaring.   
 
Derudover lægger vi vægt på, at du:  
 
  • Har erfaring med forandringsledelse og styring 
  • Tænker strategisk og kan både sparre med og udfordre de to underdirektører 
  • Har stærke kommunikative kompetencer og evner til hurtigt at sætte dig ind i forskelligartede problemstillinger     
  • Har en god forståelse for interne beslutningsprocesser  
  • Er struktureret og har et naturligt servicegen  
  • Er initiativrig – gerne proaktiv og kan bevare overblikket   
  • Trives med en dynamisk hverdag, der aldrig er skemalagt – og særdeles god til hurtig eksekvering 
  • Er positiv, imødekommende og særdeles god til at samarbejde på tværs af fagområder og i teams.    
 
Vores ambition er, at de to medarbejdere supplerer hinanden og koordinerer på tværs bl.a. med henblik på at sikre en vis ensartethed og transparens i arbejdsgange, processer mv. 
 
Om Jura i Skattestyrelsen  
Skattefaglig afdeling  
Afdelingen er Skattestyrelsens juridiske afdeling på det skattefaglige område, og har den vigtige opgave at fungere som advokatkontor for de øvrige enheder i styrelsen. Vi lægger stor vægt på at levere juridisk holdbare løsninger til tiden, og på den måde understøtte korrekt lovfortolkning, ensartet regelanvendelse og – praksis i hele Skattestyrelsen.   
 
Proces og videndeling  
Proces og videndeling har til opgave at sikre korrekt lovfortolkning af det forvaltnings- og strafferetlige område inden for skatter og afgifter mv.  Herudover skal der opbygges et nyt videndelingskontor. 
 
I Jura har vi en uformel omgangsform, vi er nysgerrige på vores organisation og menneskene i den, indspark er velkomne, og vi er fleksible, empatiske og meget ambitiøse med vores opgavehåndtering.    
Ansøgning og kontakt    
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Jesper Wang-Holm på 20 40 20 15 eller ledelsesstøtte Lise Hvidberg på 72 37 67 69. I uge 8 bedes du kontakte underdirektør Henriette Lemvigh på telefon 72 37 21 33.
 
Ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale bedes sendt via nedenstående link ”Søg jobbet”. Vi skal have din ansøgning senest den 28. februar 2018. Stillingen ønskes besat snarest muligt.   
 
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du vil blive ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.   
 
Dit arbejdssted vil indtil videre være Østbanegade 123, 2100 København Ø. 
 
Om Skattestyrelsen   
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT blive erstattet af syv nye styrelser under Skatteministeriet, som får ansvar for hver sin kerneopgave. Læs mere om skatteforvaltningens organisering på http://www.fra1til7.dk. Direktionssekretariatet er placeret i SKAT København, Østbanegade 123, 2100 København Ø, og bliver en del af den kommende Skattestyrelse, som får hovedkontor i København.   
 
Skattestyrelsens kerneopgave er at sikre nem og korrekt skattebetaling for borgere og virksomheder. Styrelsen forventes bemandet med ca. 3.300-3.500 medarbejdere og får kontorer i hele landet, herunder blandt andet i København, Ribe, Høje Taastrup og Århus. Læs mere om Skattestyrelsen på http://www.fra1til7.dk.  ;
 
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.   
 
 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her